Gå til sidens indhold

Information til dyrlæger om abekopper

Læs her, hvordan du som dyrlæge skal forholde dig til virussygdommen abekopper.

Monkypox

29. august 2022

Abekoppe-epidemien fortsætter med at sprede sig i Europa. Med et stigende antal humane patienter, stiger også risikoen for smitte af dyr især kæledyr.

Der er rapporteret et sygdomstilfælde med abekopper i en hund i Frankrig, der er ejet af to abekoppepatienter. Det viser, at denne stamme af virus kan smitte hunde og derfor måske også andre dyr.

Fødevarestyrelsen har nu gjort abekopper i dyr anmeldepligtig ved mistanke, og praktiserende dyrlæger spille en vigtig rolle i håndteringen af situationen omkring abekoppefund i Danmark og bør derfor holde sig informeret om emnet.

Forekomst af abekopper

Abekopper forekommer endemisk i nogle dele af Afrika, hvor man ser sporadiske tilfælde hos mennesker. Lige nu ses en stor stigning i humane tilfælde i Europa og vestlige lande.

Abekopper er i udgangspunkt en zoonose med naturligt reservoir i dyr. Man ved ikke med sikkerhed, hvilke dyrearter, der er modtagelige, men abekopper har været påvist i nogle arter af egern, præriehunde samt forskellige rotte- og musearter i Afrika. Udover den første rapportering om smitte hos hund er det kendt, at abekopper også sporadisk er påvist i andre dyrearter, herunder kaniner, hamster og chinchillas. 

Smitte i Danmark

  • Abekopper findes ikke i dyr i Danmark på nuværende tidspunkt.
  • Dyrene kan kun smittes, hvis de kommer i tæt kontakt med en abekoppepatient, mens sygdommen er i udbrud. Mennesker med abekoppevirus isoleres enten på hospitalet eller i deres hjem, og deres husdyr kan derfor blive eksponeret for virus.
  • Hos mennesker smitter sygdommen først, når der er kliniske symptomer. Der findes ikke tilsvarende viden om sygdommen i dyr.

Symptomer hos dyr

  • De kliniske tegn på abekopper i dyr varierer, men feber er et typisk første tegn
  • Hos aber er der observeret vesikler, konjunktivitis, hoste, anorexi og mundhulesår
  • I gnavere ses feber, konjunktivitis, hoste, anorexi og fatigue og i nogle tilfælde vesikler.

Anbefalinger til dyrlægen ved mistanke om dyr med abekopper

Hvis abekopper mistænkes i et dyr, skal mistanken anmeldes til Fødevarestyrelsens Veterinærenhed.

Da sygdommen er anmeldepligtig ved mistanke i alle dyr, er det vigtig for den praktiserende dyrlæge at vurdere, om der kan være mistanke om abekopper. I vurderingen skal indgå:

  • Om dyret er ejet af eller har haft tæt kontakt med en abekoppe-patient
  • Dyrets almen tilstand
  • Hudforandringer.

Man kender endnu ikke symptomerne og sygdomsforløbet hos dyr. Det er derfor vigtigt, at reagere ud fra forsigtighedsprincippet med dyr, der har været eksponeret for virus.

Proceduren er:

    • Dyret/dyrene hjemmeisoleres og undersøges af en dyrlæge
    • Fødevarestyrelsen anbefaler at undersøgelsen foregår i hjemmet, hvis dette er muligt, for at undgå spredning til andre patienter på klinikken
    • Hvis dyrlægen vurderer, at der er tale om en mistanke, skal Fødevarestyrelsens Veterinærenhed kontaktes
    • Der udtages prøver, som sendes til SSI
    • Dyret forbliver i hjemmeisolation indtil analysesvaret forefindes. Retningslinjer for hjemmeisolation findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside
    • Dyrlægen og evt. andet personale, der håndterer dyret/dyrene, bør bære værnemidler i form af handsker, væsketæt engangsovertrækskittel med lange ærmer og manchetter, kirurgisk maske og ansigtsdækkende visir/beskyttelsesbriller (se afsnit 2: Retningslinjer for håndtering af abekopper (sst.dk))
    • Fødevarestyrelsen betaler for undersøgelse af prøverne på SSI.

Du kan læse mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside, herunder også, hvordan prøveudtag skal foregå og yderligere instruktioner om smittebeskyttelse.

Fødevarestyrelsens anbefalinger til dyreejere

  • At humane patienter, der er smittet med abekopper, og som har familiedyr, sørger for, at familiedyrene holdes under opsyn og bliver isoleret i hjemmet, hvis det/de viser tegn på feber eller sygdom
  • At dyr, der har haft kontakt med en smittet, og som udviser symptomer, om muligt undersøges i hjemmet af en dyrlæge for at undgå spredning til andre dyr i klinikken.