Gå til sidens indhold

Hvad er forskellen på en Yngre Dyrlæge og en Praksisdyrlæge?

DA får fortsat henvendelser vedr. de forskellige ansættelsesformer i Dyrlægeoverenskomsten – derfor har vi samlet lidt grundlæggende information til dig.

Titlerne siger ikke noget om hverken anciennitet eller alder. En dyrlæge kan således stadig være ansat som Yngre dyrlæge, selvom denne er en ældre, erfaren dyrlæge, eller har fx 15 års anciennitet.

Forskellen på Yngre dyrlæger og Praksisdyrlæger er kort fortalt, at Praksisdyrlægen oppebærer en højere løn end Yngre dyrlæger, for derimod ikke at være omfattet af kapitel 3 og 4 vedr. reglerne for arbejdstids-planlægning, -ændringer og overarbejde. Arbejdstidsnormen er på 52 uger, og vagtarbejde indgår i normen. Praksisdyrlægen er således en mere fleksibel ansættelsesform.

Kontrakten for Yngre dyrlæger følger anciennitetstrin 1, 2 og 3. Praksisdyrlægen er en ny ansættelsesform, som er indført med den nye overenskomst fra 1. april 2021. Du kan læse mere om praksisdyrlægen i dyrlægernes overenskomsts kapitel 5.

Du er naturligvis også altid velkommen til at kontakte DA på tlf. 7777 3838, hvis du ønsker sparring om, hvilken kontrakt der passer bedst til den ansættelse du påtænker.