Fund af fugleinfluenza i malkekvæg i USA
Flere amerikanske malkekvægsbesætninger er testet positive for fugleinfluenzavirus. Foreløbige undersøgelser har indtil videre ikke vist nogen specifik tilpasning til andre dyr eller mennesker.
Højpatogen fugleinfluenza (HPAI) er fundet i flere amerikanske malkekvægsbesætninger. Ifølge SSI er fundet usædvanligt, da drøvtyggere anses for at være meget lidt modtagelige for alle influenza A vira, herunder fugleinfluenzavirus.
Køerne blev testet, da de viste kliniske symptomer såsom nedsat mælkeproduktion, yverbetændelse, reduceret foderoptag, let forhøjet temperatur og tegn på milde luftvejssymptomer.
I et udbrud i en besætning i Texas er en person, der havde kontakt til de smittede køer, også testet positiv for fugleinfluenzavirus. Virus blev ligeledes påvist i en kat i en af de ramte besætninger.
Statens Serum Institut (SSI) oplyser, at virus isoleret fra køer i Texas tilhører subtypen H5N1, undergruppe 2.3.4.4b. Det er den samme undergruppe af H5N1 fugleinfluenzavirus, der de senere år har cirkuleret i USA og resten af verden, herunder Danmark. Virus adskiller sig dog markant fra de europæiske vira, idet halvdelen af generne er anderledes, men har til gengæld stor lighed med virus isoleret fra vilde fugle i USA.
Det er uklart, hvordan køerne er blevet smittet, men den store lighed mellem virus påvist i vilde fugle og i køerne indikerer, at køerne er smittet direkte eller indirekte fra vilde fugle.
Andelen af smittede køer inden for de ramte besætninger er relativt højt, men det vides ikke, om dette betyder, at der har været smitte mellem køerne, eller om de er smittet fra en fælles kilde.
Læs mere hos SSI: Fugleinfluenzavirus fundet i køer i USA (ssi.dk)
Smitte vækker bekymring
Den vedvarende spredning af højpatogen fugleinfluenza i forskellige regioner af verden sammen med de seneste påvisninger af tilfælde hos kvæg vækker bekymring i det internationale samfund.
HPAI-fund i malkekøer indikerer ifølge verdensorganisationen for dyresundhed WHOA en øget risiko for, at H5N1-vira bliver bedre tilpasset pattedyr og potentielt kan overføres til mennesker og andre husdyr.
Foreløbige undersøgelser har indtil videre ikke påvist ændringer i virus, der antyder øget risiko for tilpasning til pattedyr. Uanset dette gennemføres der flere studier for at yderligere undersøge virulens og smitsomhed af disse vira, herunder blandt køer, og for at vurdere risikoen for overførsel til dyr og mennesker, hvilket i øjeblikket anses for at være meget lav.
For øjeblikket kendes der 16 H-undertyper (H1–H16) og 9 N-undertyper (N1–N9). De mest sygdomsfremkaldende er fundet i undertyperne H5 og H7.
Fugleinfluenza – en smitsom virussygdom
Fugleinfluenza, også kendt som aviær influenza, er en virusinfektion, der primært påvirker fjerkræ og vilde fugle, men kan lejlighedsvis overføres til pattedyr, herunder mennesker. I de seneste to år er der blandt andet rapporteret et stigende antal tilfælde af H5N1 fugleinfluenza hos terrestriske og akvatiske pattedyr.
Virusset er opdelt i to hovedtyper: Lavpatogen (LPAI) og højpatogen (HPAI). HPAI kan forårsage alvorlig sygdom og høj dødelighed blandt fjerkræ, mens LPAI normalt ikke forårsager alvorlige symptomer.
Fugleinfluenza forekommer i mange dele af verden og kan have store dyrevelfærdsmæssige samt økonomiske konsekvenser for fjerkræindustrien, når HPAI-stammer cirkulerer.
Mennesker kan blive smittet med visse fugleinfluenzavirusstammer, især dem med subtype H5, H7 og H9. Transmissionen fra fugle til mennesker er normalt sjælden, men kan resultere i alvorlig sygdom og endda død, især hvis virusset muterer til en mere let overførbar form mellem mennesker.
Overvågning af fugleinfluenza er derfor vigtig for at beskytte både dyre- og folkesundheden. DK-VET har undersøgt, hvilke faktorer, der er afgørende for udbrud af fugleinfluenza, og har flere værktøjer i støbeskeen, så myndighederne kan bekæmpe spredning af fugleinfluenza optimalt.
Læs mere: Fugleinfluenza – kommet for at blive? | Dansk Veterinærtidsskrift (ddd.dk)
Lyt med: Den næste pandemi
Coronapandemien har forhåbentlig gjort os klogere på, hvordan vi som samfund bedst bekæmper, inddæmmer og forebygger smitte, så vi er bedst muligt forberedt, næste gang en krise står for døren. I DVTs podcast om den næste pandemi kan du høre om tidligere pandemier forårsaget af forskellige typer influenzavirus samt om det nuværende trusselsbillede set fra et veterinærvirologisk perspektiv.