Gå til sidens indhold

Arbejdsmiljø og graviditet

Det er helt naturligt, at gravide medarbejdere eller medarbejdere i forbindelse med planlægning af graviditet har mange tanker om, hvordan en graviditet kan passes ind i arbejdslivet, og de forholdsregler og hensyn, som bør tages – både under og efter.

Shutterstock 1694508001

På denne side finder du information, der både kan være relevant for dig som arbejdsgiver og din gravide medarbejder, når arbejdet som gravid i klinisk praksis skal planlægges.

Rådgivningen fra Dyrlægeforeningen baserer sig i alle tilfælde på de gældende vejledninger, som findes fra fx BracheFællesskabArbejdsmiljø (BFA), Arbejdstilsynet (AT) og Sundhedsstyrelsen (strålebeskyttelse).

Som udgangspunkt bør du orientere dig i de generelle vejledninger, som er gengivet på denne side.

Generel vejledning og rådgivning

Liste med stoffer, der bør undgås af gravide eller ammende

Virksomheden kan fx i en medarbejderhåndbog anføre en liste med lægemidler og stoffer, som gravide ikke må håndtere, eller hvilke forholdsregler der skal tages i forbindelse med håndtering. Det gøres ved at være opmærksom på risikosætninger og faresætninger på produkterne og vurdere, om de kan udgøre en risiko for dig/barnet.

Det kan fx være hormonforstyrrende stoffer, som ifølge anvisningen ikke må håndteres af gravide.

Nedenfor ses et eksempel på, hvordan en liste med lægemidler kan se ud.

Hent liste

Bemærk, at listen ikke er fyldestgørende, da der hele tiden kan komme nye produkter, og derfor bør hver klinik udarbejde en opdateret liste med de produkter, som den gravide forventes at kunne komme i kontakt med i klinikken.

Branchevejledningen giver anvisning om grupper af lægemidler, som du bør være forsigtig med eller helt undgå (inklusive eksempler), ligesom der også er et kapitel om stoffer og materialer generelt. Fx at du bør bære handsker ved håndtering af antibiotika og som gravid ikke bør beskæftige dig med fx prostaglandiner.

Vurderingerne af listen med stoffer/lægemidler kan eventuelt udarbejdes i samarbejde med arbejdsmedicinsk klinik.

Gasser, dampe o.lign

Hvor der udføres arbejdsprocesser, der kan udvikle farlige luftarter, dampe eller aerosoler, skal arbejdet som hovedregel udføres i et stinkskab indrettet til formålet og med tilstrækkelig ventilation. På dyrehospitaler og -klinikker drejer det sig fx om arbejde med hæmacolor og med formalin.

Klinikkens leverandør af hæmacolor skal kunne forsyne jer med et dansk sikkerhedsdatablad, hvis I ikke har det allerede. Sikkerhedsblade kan også søges frem online i mange tilfælde.

Narkosegasser

Narkosegasser kan udgøre en fare under graviditet. Derfor er gode procedurer vigtige, så hverken den gravide eller andre ikke eksponeres. Det drejer sig fx om at følge de generelle gode råd, som fremgår af branchevejledningen.

  • Når man arbejder med lukkede systemer, forventes man ikke at udsættes for gasserne, når de almindelige foranstaltninger overholdes, og der ikke sker brud på disse eller udslip.
  • Som gravid bør man dog undgå visse situationer som eksempelvis:
       - Når patienten kobles fra 
       - Når patienten ligger til opvågning, og hvor der forekommer forurening af luften.
  • Hvis den gravide udfører mange tandpatienter, bør I tale om procedurerne og risikoen for udslip. TIVA er et muligt alternativ. Har klinikken et punktsug over patienten? Kan I reducere mængden af tandpatienter/narkosepatienter i løbet af dagen og ugen i graviditetsperioden? Forhåbentlig kan du og din gravide ansatte sammen finde gode, trygge løsninger. I kan inddrage arbejdsmedicinsk klinik i den konkrete vurdering.
  • Vil man bruge maske, er det afgørende, hvilken type filter der skal sidde i masken, afhængigt af gassens type. Ved graviditet skal man søge råd hos producenten af det pågældende produkt (gasarten), idet de skal kunne anvise passende værnemidler. Se mere under afsnittet om gasfiltre i denne vejledning. Branchevejledningen indeholder ligeledes forslag til masketyper.

Brug af ultralydscaler ved tandbehandling og ultralydsscanner

Ifølge Arbejdstilsynet (AT) forholder det sig sådan, at den vejledning, som er udarbejdet af AT, beskæftiger sig med apparater, som udsender kraftig ultralyd, som fx ultralydsbade og ultralydssvejsere (Brug af ultralyd - Arbejdstilsynet (at.dk)).

En billeddannende ultralydskilde og tandrensning med ultralyd er ifølge ATs oplysning ikke i den skala, og maven vil heller ikke have direkte kontakt med ultralydskilden, som det kan være tilfældet for folk, der arbejder med ultralydsbade, væsker eller svejser med ultralyd, og dermed håndterer materialer, der kan lede ultralyden.

AT har derfor meddelt DDD, at AT anser det for sikkert at bruge disse veterinære apparater under graviditet.

Røntgenstråling

Reglerne om arbejde med ioniserende stråling fremgår af Strålebeskyttelsesloven og de bekendtgørelser, som er fastsat i medfør heraf.

Sundhedsstyrelsen er udkommet med en ny vejledning om røntgenoptagelser af dyr (2023), der understøtter reglerne.

Dosisgrænse for effektiv dosis til fosteret er 1 mSv. Ifølge vejledningen vil det, hvis arbejdsgiver overholder en god sikkerhedskultur efter reglerne, normalt ikke være nødvendigt at ændre den gravides arbejdsopgaver og dermed kategorisering.

Sundhedsstyrelsen skelner som udgangspunkt ikke mellem, hvilke røntgenapparater den gravide arbejder ved (altså tandrøntgen eller konventionelt), da det vigtigste er, at den gravide til stadighed opretholder en god strålehygiejne, hvilket betyder, at den gravide kun opholder sig i rummet, når det er nødvendigt i relation til undersøgelsen, og altid bærer de påkrævede værnemidler korrekt.

For yderligere rådgivning henvises til SIS 


Der tages forbehold for fejl og mangler. Ovenstående er DDDs vejledende anbefalinger på det foreliggende grundlag pr. 16. maj 2023, og kan ikke betragtes som fyldestgørende og udtømmende veterinærfaglig rådgivning. DDD påtager sig således intet ansvar i så henseende.