Gå til sidens indhold

Hvordan skal en hund se ud for at have det godt?

COLOURBOX549314

Dette svære men vigtige spørgsmål har organisationen International Collaboration on Extreme Conformations in Dogs (ICECDogs) sat sig for at svare på. Og med deres udspil til den første internationale aftale om, hvad der udgør et sundt og naturligt udseende for hunde, har de taget et vigtigt skridt på vejen!

Sunde hunde og sund avl er også et af Den Danske Dyrlægeforenings - og specielt foreningens Faggruppe Familiedyrs - store fokusområder. I Faggruppe Familiedyrs Sund Avl-gruppe arbejdes der med at sikre hundes generelle sundhed og naturlige anatomiske træk, og politikpapiret og samarbejdet med internationale grupper som ICECDogs er vigtig for at sikre opmærksomhed på dyrenes velfærd og livskvalitet. Faggruppen bakker op om udspil som dette og det nye budskabspapir, som sætter fokus på vigtigheden af at prioritere hundes velfærd over udseende.

Faggruppen stemmer i med en klar opfordring til både offentligheden og private om at fremme sund avl og ansvarligt køb. Tag ansvar og vær med til at sikre, at hunde opdrættes med fokus på sundhed og trivsel, der sikrer deres naturlige udfoldelsesmuligheder!

 

Læs udspillet til den internationale aftale her

Se en forklarende infographic om ICECDogs' målsætninger for sund avl

Læs ICECDogs' og samarbejdspartneres fælles pressemeddelelse her