Nødslagtning: Afregning bliver ændret efter pres fra DDD
Den Dansk Dyrlægeforening har siden offentliggørelse af betalingsbekendtgørelsen for 2021 arbejdet for at få ændret afregningsmetoden for nødslagtninger, så den gælder pr. påbegyndt kvarter. Det er nu lykkedes, og afregningen vil fremover ligne det, som landmændene i forvejen kender.
Siden 1. januar 2021 har en EU-forordning betydet, at det skal være en embedsdyrlæge, der varetager opgaven med at skrive nødslagtningsattester.
- Derfor blev vi i Dyrlægeforeningen også meget glade, da vi lige før jul fik landet en aftale med Fødevarestyrelsen om, at det fortsat skal være de praktiserende dyrlæger, der varetager denne opgave for Fødevarestyrelsen, fortæller Helle Slot, formand for Faggruppe Kvæg og andre Produktionsdyr.
- Og nu er vi kommet endnu længere. Fødevarestyrelsen har lyttet til vores forslag og ændret afregningen fra pr. påbegyndt time til pr. påbegyndt kvarter for nødslagtninger – og så ovenikøbet med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2021. Det har været et stort ønske fra vores medlemmer.
- Vi har fra starten påpeget det uhensigtsmæssige i, at vi som dyrlæger blev aflønnet pr. kvarter af Fødevarestyrelsen, mens landmanden skulle betale pr. påbegyndt time, siger formanden for kvægdyrlægerne.
Dyrlægeforeningen har afholdt flere webinarer for at informere medlemmerne om den nye praksis og håber, at denne melding fra fødevareminister Rasmus Prehn betyder, at de sidste detaljer snart kommer på plads.
Nødslagtning af både akut syge og vilde dyr er centralt for Dyrlægeforeningen. Akut syge dyr skal ikke lide unødigt - og skal ikke gå til spilde.
- Det er vigtigt, at det fortsat er muligt at skyde dyr på marken fx i naturgenopretningsprojekter. Klovbærende dyr, der anvendes til landskabspleje, hjælper med til, at landskabet ændres og biodiversiteten blive betydelig større, som mange ønsker. Men dyrene omgås ikke mennesker og bliver derfor oftere vilde. Hvis de ikke kan slagtes på grund af, at prisen på nødslagtning er blevet for høj, vil resultatet være at færre dyr bliver sat ud til naturpleje. Samtidig risikerede vi madspild, fordi skadede dyr i stedet for at blive anvendt som fødevare ville blive leveret til DAKA og derved skabe en negativ klimaeffekt. Det undgår vi nu, og det er godt både for både biodiversitet og klima, slutter en tilfreds Helle Slot.