Regelændring har ingen effekt efter to år: Organisationer er skuffede

I 2021 trådte en lovændring i kraft i Lov om mark – og vejfred, så katte, der ikke er mærkede og registrerede, eller ikke afhentes inden fristen på 24 timer, kan betragtes som finderens ejendom. Disse katte kan derfor »straksformidles« uden fremlysning.

Ingen pligt til at mærke katten

Mærkning og registrering er altså stadig ikke lovpligtig, men bekymringen for at miste katten, hvis den kommer på afveje, skulle sikre, at flere danskere valgte at få katten mærket og registreret.

Ambitionen var samtidig, at det vil lette presset på internaterne væsentligt. Men ordningen har ikke haft nogen betydelig effekt, vurderer Dyrenes Beskyttelse, Inges Kattehjem, Kattens Værn, Dyreværnet og Den Danske Dyrlægeforening i en toårsevaluering.

- Ordningen har ikke lettet vores arbejde, og det har ikke bragt antallet af umærkede katte ned. Generelt har det ikke gjort en forskel, og kattenes status er den samme som for to år siden, lyder det fra de organisationer, som står bag evalueringen.

Mange katte indleveres fortsat

Som en del af evalueringen har Dyrenes Beskyttelse set på data om indleverede katte på foreningens dyreinternater. De viser, at der indleveres lige så mange katte nu som før regelændringen. Katte udgør fortsat 75 procent af de dyr, der kommer på internat. Og de er ikke vildkatte.

- De katte, som Dyrenes Beskyttelse hjælper videre til et nyt hjem, er alle sammen tamme og har tydeligvis haft et hjem et Det er bare ikke muligt at genforene dem med deres ejer, fordi katten ikke er mærket og registreret, siger Jens Jokumsen, Familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

Hos Kattens Værn og Inges Kattehjem, der begge håndterer mange katte hver dag, oplever man også en begrænset effekt.

- Vi får stadig rigtig mange henvendelser om tilløberkatte, som ikke er mærkede og registrerede, og hvor borgerne ikke ved, hvad de skal stille op med dem, siger Therese Wilbert, direktør i Kattens Værn, der også støder på mange af de triste katteskæbner ude i felten.

Ingen stigning i registrerede katte

Tal fra Det Danske Katteregister og Dansk Katteregister viser heller ikke tegn på, at flere ejere får katten mærket og registreret. Ændringerne i registreringer følger de tendenser, som også er set i Dansk Hunderegister, og som i nogen grad kan tilskrives perioden med coronapandemien, hvor danskerne anskaffede sig flere kæledyr end tidligere.

- Under coronapandemien så vi en generel stigning i antal registrerede katte i Dansk Katteregister, men der er ikke tale om en holdbar tendens, som skyldes de nye regler, udtaler Jørgen Petersen, direktør for Inges Kattehjem, der også ejer Dansk Katteregister.

Obligatorisk mærkning og registrering

I Sverige blev der indført obligatorisk mærkning og registrering fra årsskiftet. Det gælder alle katte født fra 2008 og frem, og tilsvarende krav om mærkning og registrering bliver indført i England, Belgien, Frankrig og Schweiz.

- Vi ved, at det er realistisk at gøre mærkning og registrering lovpligtigt, og den nuværende danske løsning, der bliver kaldt for en incitamentsordning, er simpelthen for uambitiøs, siger Christine Fossing, der repræsenterer familiedyrsdyrlægerne i Den Danske Dyrlægeforening.

Dyreværnsorganisationerne og Den Danske Dyrlægeforening vurderer, at der er et klart behov for regulering af reglerne på området for katte. Det seneste tiltag er bekendtgørelsen for mindstekrav til erhvervsmæssige hold af katte, men også her bør ambitionerne for kattenes velfærd række højere.

- Alle interessenter er enige om, at der skal stilles krav om obligatorisk mærkning og registrering af katte, som det er tilfældet i flere andre europæiske lande, og som vi kender det fra reglerne for besiddere af hunde. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan give katten mere status og hæve velfærden betydeligt, siger Nina Amdi fra Dyreværnet.