Høringssvar: Ændring af lov om hold af dyr
I et forslag til lov om hold af dyr foreslår Fødevarestyrelsen, at der indføres et obligatorisk hygiejnekursus for visse personer, der håndterer svin. Forslaget fremsættes som en del af handlingsplanen for husdyr-MRSA.
Dyrlægeforeningen er betænkelige ved, om det faglige udbytte fra hygiejnekurset er tilstrækkeligt i forhold til kursets formål. I et høringssvar til Fødevarestyrelsen fremhæver DDD, at det kan være et problem, at der ikke er kontrol med, hvilke personer der reelt set tager kurset i kraft af, at det er et onlinekursus. Derudover tvivler DDD på, at kursisterne efter et kursus på en varighed af 1,5 time ville kunne opfylde målsætningerne for hygiejnekurset.