Gå til sidens indhold

Høringssvar om opdræt, registrering og omsætning af hunde og katte

Den Danske Dyrlægeforening har modtaget forslag om forordning om opdræt, registrering og omsætning af hunde og katte i høring.

DDD støtter behovet for ensartet mærkning og registrering, dyrevelfærdsmæssige mindstekrav og øget forbrugersikkerhed ved overdragelse af hunde og katte. DDD påpeger dog risici ved at undtage opdræt, internater og »pet shops« af den foreslåede størrelse fra reglerne, da dette kan give grobund for illegale aktiviteter. DDD mener derfor også, at der bør stilles krav om, at alle hvalpe og killinger fremover mærkes og registreres – også selv om de ikke kommer fra et erhvervsmæssigt hold.

DDD understreger også konsekvenserne af »hvalpefabrikker«, roser de nødvendige tiltag ved online-salg og foreslår yderligere et forbud mod handel på markeder. DDD peger på, at der er elementer, som kan implementeres umiddelbart, herunder forbud mod ørekupering, halekupering og indgreb, der har til formål at ændre dyrets ydre eller naturlige funktion.

Generelt er det DDDs holdning, at de danske regler i højere grad kan anvendes som rettesnor, og hvis de danske bestemmelser er mere vidtgående end forslagets, bør disse fastholdes i vores nationale bestemmelser.

Læs DDDs høringssvar