Gå til sidens indhold

Hvis din løn udebliver

Får du ikke din løn til tiden, skal du straks reagere.

Reagér med det samme - på skrift

Så snart du opdager, at din løn udebliver, skal du skriftligt bede din arbejdsgiver om at indbetale lønnen.

Giv din arbejdsgiver en frist på to dage, og skriv også, at du vil gå videre med sagen, hvis han ikke overholder fristen.

Ring til ADO

Reagerer din arbejdsgiver ikke, eller kommer lønnen fortsat ikke til udbetaling, skal du kontakte ADO på telefon 3871 0888 eller mail ado-forhandling@ddd.dk.

ADO går aktivt ind i din sag og indgiver om nødvendigt sagen for en advokat.

Det endelige udfald kan gå flere veje. Men du kan være vis på, at du nok skal få dine penge – så længe du har reageret i tide!