Gå til sidens indhold

Arbejdstidsregler

Danmark har ingen generel lov, som fastsætter den ugentlige arbejdstid. Arbejdstiden fastsættes i ansættelseskontrakten, som enten hviler på en overenskomst/lokalaftale eller er en individuel aftale.

I de offentlige overenskomster og flertallet af overenskomster på det private arbejdsmarked er der fastsat en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Mange private virksomheder følger dette timetal med betaling af egen frokostpause.

Selv om der i Danmark er fri aftaleret om arbejdstid, er der dog nogle begrænsninger, som fremgår af følgende tre regler fastsat ved lov: 11-timers reglen, reglen om et ugentligt fridøgn og 48 timers reglen. Disse regler er som udgangspunkt ufravigelige, men de to første kan der dispenseres fra ved aftale.

Hovedreglerne er:
Ifølge Arbejdsmiljøloven skal arbejdstiden tilrettelægges således, at den ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Ligeledes har den ansatte ret til et ugentligt fridøgn i hver syv døgns periode og fridøgnet skal så vidt muligt falde på en søndag.

Disse regler gælder ikke for dig som arbejdsgiver, idet det er beskyttelsesregler for den ansatte, som er undergivet arbejdsgiverens instruks. Som medejer af en virksomhed betragtes du som arbejdsgiver, uanset at du er ansat af virksomheden.

Den 3. regel hedder "48 timers reglen" og stammer oprindeligt fra EU’s arbejdstidsdirektiv. Den fastslår, at arbejdstiden for ansatte højst må udgøre 48 timer i gennemsnit per uge over en periode på 4 måneder. Den ugentlige arbejdstid kan således være længere i nogle uger, hvis den kompenseres med kortere arbejdstid i andre uger.

Registrering af arbejdstid

Folketinget har vedtaget en lov, der betyder, at arbejdsgivere fra den 1. juli 2024 skal sørge for at registrere deres medarbejderes arbejdstid.

Formålet er, at arbejdsgiver skal kunne dokumentere, at arbejdsmiljølovens arbejdstidsregler om daglig hviletid, ugentligt fridøgn og maximal ugentlig arbejdstid overholdes.

  • Læs mere om registrering af arbejdstid

    Metoden, der anvendes for registrering af arbejdstid, er op til den enkelte arbejdsgiver. Det kan således ske lige fra anvendelse af Excel-ark, håndskrevne vagtplaner, og til pc- eller app-baserede systemer. Loven foreskriver blot, at det skal være et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle den daglige arbejdstid. DA anbefaler ikke noget specifikt system- der findes en del udbydere på markedet.

    Den tid, som skal registreres, er den dagligt præsterede arbejdstid. Hvis man som arbejdsgiver blot registrerer eventuelt afvigelser fra en i forvejen fastlagt arbejdstidsplan, overholder det lovens krav. Dette vil derfor være tilstrækkeligt for registreringer for dyrlægers og veterinærsygeplejerskers vedkommende, da de jo arbejder ud fra i forvejen fastlagte arbejdstidsplaner jævnfør overenskomsterne.

    Den enkelte medarbejder skal have adgang til sine egne registreringer og de skal opbevares i 5 år.

    Ingen regel uden undtagelser

    Der er en enkelt undtagelse for pligten til tidsregistrering, hvilket gælder såkaldte selvtilrettelæggere. Selvtilrettelæggere karakteriseres ved at arbejdstidens længde, som følge af særlige træk ved arbejdet, ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, eller når medarbejderen selv kan fastsætte den, og hvor der er tale om medarbejdere, der kan træffe selvstændige beslutninger eller som har ledelsesmæssige funktioner.

    Det skal fremgå af medarbejderens ansættelseskontrakt, at arbejdstidslovens §5 ikke finder anvendelse.

    DA står naturligvis til rådighed for uddybning og sparring.

Kontakt

Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening
Telefontid er mandag-torsdag: kl. 9-16 og fredag: kl. 9-15