Gå til sidens indhold

Tips til dig der er nyuddannet og skal ud i dit første job

Der er mange ting, man skal hitte rede i, når man skal have sit første job. Her er en kort gennemgang af de vigtigste ting, du skal være opmærksom på.

Meeting

Du skal være opmærksom på, at din underskrift er bindende, så det gælder om at søge hjælp og sparring i ADO, inden du skriver under på en ansættelseskontrakt. Når først du har sagt ja til løn, klausuler, arbejdstid mv., er det meget svært at gøre om.

Kontakt altid ADO, hvis du er i tvivl om noget – vi er klar til at hjælpe.

  • Arbejdsgiver bestemmer

    Hold dig orienteret om reglerne på din arbejdsplads – se i personalehåndbog og spørg kollegerne eller chefen, hvis du er i tvivl.

    Hvis du glemmer at sygemelde dig, eller udfylder din opgørelse af arbejdstid forkert, kan det i sidste ende betyde afskedigelse. Andre eksempler på regler kan være mødetider, påklædning, rygeforbud eller andet, som du skal orientere dig om og overholde.

  • Overenskomst

    En overenskomst er en aftale om, hvilke vilkår der skal gælde for din ansættelse. Aftalen indgås mellem arbejdsgiver og Den Danske Dyrlægeforening. En sådan aftale kan have mange former, men typisk vil der stå noget om løn, arbejdstid, løn under barsel, varsler ved opsigelse, kompetenceudvikling, pension m.v.

  • Tillidsrepræsentant

    På nogle arbejdspladser, er der tillidsrepræsentanter. Tillidsrepræsentanten er valgt af dyrlægerne på arbejdspladsen og fungerer som dyrlægernes talerør og bindeled til ledelsen. Der er også nogle steder, hvor tillidsrepræsentanten er fælles for flere faggrupper. Du kan trygt spørge din tillidsrepræsentant, når det gælder forholdene på arbejdspladsen, både i forhold til konkrete aftaler, og hvis du er i tvivl om, hvad der gælder, eller hvordan du skal agere.

  • Arbejdstid

    Den ugentlige arbejdstid er for en fuldtidsstilling 37 timer. Du skal være opmærksom på, hvornår arbejdstiden skal lægges. De flestes arbejdstid ligger mellem kl. 06 og 17, men der kan forekomme både aften- og weekendarbejde. Den slags skæve arbejdstider bør afspejles i lønnen, enten ved en højere månedsløn eller ved konkrete tillæg for de skæve arbejdstider.

  • Opgørelse af arbejdstid

    Der er tre grundlæggende måder at opgøre sin arbejdstid på og så nogle blandinger af disse. Grundlæggende vil det være sådan, at jo større ansvar du selv skal tage for din arbejdstid, jo højere vil din løn være.

    Jobløn: Her bliver der aftalt en løn, og så skal du løse de opgaver, du har. Din løn er den samme uanset din faktiske arbejdstid. Dette forekommer typisk i private virksomheder og i stillinger, hvor du selv har stor indflydelse på eget arbejde. Lønnen i sådanne stillinger bør være højere end ved de øvrige ansættelsesformer.

    Gennemsnitlig 37 timer: Du ansættes til 37 timer om ugen, men der vil forekomme udsving i arbejdstiden, som medfører, at der nogle uger er flere timer. Ofte – men ikke altid – er der tilknyttet en flekstidsordning, som betyder, at du kan arbejde mindre i nogle uger. Dette forekommer ofte, hvis du ansættes i det offentlige, men også i en del private virksomheder.

    Fast norm: Her ansættes du til en fast arbejdstid. Hvis du arbejder mere end aftalt, udløser det enten overtidsbetaling eller tilsvarende frihed.

    På mange arbejdspladser opgøres og betales der for arbejdstid i en kombination af ovenstående. I klinisk praksis har man en normperiode. Det vil sige, at man beregner arbejdstiden som et gennemsnit over fx 26 uger. Er der herefter arbejdet for mange timer, udløses der ekstra betaling for de ekstra timer. I det offentlige opereres med et begreb, der hedder rådighed. Det betyder, at du skal være fleksibel, hvis arbejdsgiver har brug for, at du arbejder længe eller mere i en periode, og det medfører, at de første 20 overarbejdstimer i kvartalet betragtes som betalt via rådighedstillægget.

    Spørg ind til arbejdstiden – både hvordan den afregnes, og hvorledes hverdagen fungerer på arbejdspladsen.

  • Løn

    På det private arbejdsmarked er det normalt, at du selv forhandler din løn, når du skal ansættes. På nogle områder har DDD en overenskomst, hvor der er fastlagt et grundniveau, det gælder fx i klinisk praksis. Ud over grundlønnen er der mulighed for selv at forhandle tillæg.

    På det offentlige ansættelsesområde er der også aftalt nogle grundniveauer. Løn herudover forhandles af tillidsrepræsentanten på arbejdspladsen på dine vegne, men du har mulighed for at bede din leder om en lønsamtale.

    Uanset hvor du skal ansættes, er det en fordel, at du orienterer dig om virksomhedens lønniveau, inden du søger stillingen. Du skal også tænke over, hvad der kan begrunde et tillæg til grundlønnen. Selvom det er dit første job som dyrlæge, kan du godt gennem dit studie eller måske et studenterjob have opnået kompetencer og erfaring, som kan gøre nytte i dit nye job.

  • Pension

    Det lyder kedeligt, men det er de penge, du indbetaler til pension nu, der for alvor batter, når du en gang skal på pension.

    I klinisk praksis og på det offentlige område er der aftalt pensionsordninger som en del af lønnen. I nogle private virksomheder er det arbejdsgiver, der bestemmer, hvilken pensionsordning du skal have, og nogle steder er der slet ingen bestemmelser om pension.

    Uanset hvor du ansættes, opfordrer vi til, at du orienterer dig om pensionen, og at du husker at få oprettet en pensionsordning, hvis ikke arbejdsgiver gør det.

  • Spisepause

    Hvis du ansættes i det offentlige, vil den ugentlige arbejdstid være 37 timer inklusiv 29 min. spisepause dagligt. Til gengæld skal du stå til rådighed i pausen. Du skal måske tage telefonen, færdiggøre en opgave, deltage i møder eller andet, der betyder, at du ikke nødvendigvis kan holde helt fri i pausen.

    På det private arbejdsmarked vil frokosten ofte – men ikke altid – være ud over de 37 timers ugentlig arbejdstid. I de tilfælde har du fri og skal ikke tage telefoner eller andet i din spisepause.

    Orienter dig i din ansættelseskontrakt, inden du skriver under på den, så du ved, om din spisepause er med i eller uden for arbejdstiden.

  • Bil

    I nogle stillinger er det en forudsætning, at du kan køre bil. Har du en sådan stilling, har du også pligt til at have et gyldigt kørekort. Mister du kortet, mister du også jobbet.

    Det kan også være en forudsætning, at du selv stiller bil til rådighed. I de tilfælde skal du selvfølgelig have betaling for udgifter til bilen. Det vil som regel være faste takster fastsat af SKAT, og de dækker ikke nødvendigvis alle udgifter.

    Det kan også være, at virksomheden stiller en bil til rådighed. I de tilfælde skal du være opmærksom på, hvilke vilkår bilen stilles til rådighed under. Gode spørgsmål at stille kan være: Må du bruge bilen privat? Er brændstof betalt? Er der begrænsning på, hvor mange kilometer du må køre i den? Du skal også være opmærksom på, hvilke vilkår der er gældende i forhold til SKAT. Når skattebetalingen tages med i regnestykket, er det ikke altid en god idé at have en bil betalt af arbejdsgiver til rådighed for privat kørsel.

  • Din ansættelseskontrakt

    Når du skal starte hos en ny arbejdsgiver, skal du være helt skarp på, hvad I aftaler.

    Her er nogle af de hyppigste punkter, der forhandles om:

    • Om spisepausen er med i arbejdstiden eller derudover
    • Hvordan der afregnes for eventuel kørsel i egen bil
    • Hvordan merarbejde afregnes
    • Arbejdstidens placering
    • Om pensionen er med i den løn, I aftaler, og hvor stor en procentdel der betales til pension
    • Ret til læge/tandlægebesøg i arbejdstiden
    • Muligheder for hjemmearbejde
    • Gratis eller selvbetalt fri på dage, hvor mange holder fri, typisk 24. og 31. december
    • Opsigelsesvarsel/prøvetid
    • Om rejsetid til møder, konferencer og lign. indgår i arbejdstiden
    • Løn under barsel/barns sygdom
    • Kompetenceudvikling
    • Feriefridage


    På offentlige arbejdspladser er punkterne ovenfor ofte fastlagt på forhånd og ens for alle ansatte.

    Uanset hvor du skal ansættes, skal du spørge ind til, hvad der gælder på arbejdspladsen. Er der noget, der er særligt vigtigt for dig, bør det fremgå af din ansættelseskontrakt.

  • Klausuler

    På det private arbejdsmarked ønsker arbejdsgiver ind i mellem, at der indføres en klausul i din ansættelseskontrakt. En klausul er en begrænsning i dine muligheder, når du søger andet arbejde. Ønsker arbejdsgiver en klausul, skal der også ofte forhandles fx kortere varighed, begrænset omfang og højere kompensation.

    Konkurrenceklausul handler om, at du i en aftalt periode efter du er fratrådt ikke må påbegynde egen virksomhed, som vil kunne konkurrere med din nuværende arbejdsplads. Du må heller ikke blive ansat i en konkurrerende virksomhed.

    Kundeklausul er en aftale om, at du i en aftalt periode efter du er fratrådt ikke må arbejde for din hidtidige arbejdsgivers forretningsforbindelser/kunder eller have erhvervsmæssig kontakt med dem. Dette omfatter også leverandører og andre samarbejdspartnere.

    Du skal være særlig opmærksom på dette, da det kan begrænse dine fremtidige arbejdsmuligheder meget.

    Hold øje. Det er altid en god ide, at holde øje med sin lønseddel, det er nemlig også dit ansvar at lønnen er korrekt.

    Så tjek din lønseddel for timeopgørelse, løn, ferieoptjening og -afholdelse samt pension. Det er også en god ide at holde regnskab med- og dokumenterer dine arbejdstider og -tidspunkter, ferie, feriefridage osv. således at evt. fejl kan tages i opløbet.