Gå til sidens indhold

Vaccination af hund og kat

Hvor tit skal min hund og kat vaccineres?

Faggruppe Familiedyr under Den Danske Dyrlægeforening har på opfordring præciseret anbefalinger for vaccination af hunde og katte. Anbefalingerne kan ses nedenfor.

Hvad bør min hund vaccineres for?

Er du i tvivl om, hvad din hund skal vaccineres for, kan du få overblikket her. 

Hent folder

I forbindelse med vaccination af hunde, skal du være opmærksom på, at der gælder særlige regler for erhvervsmæssig opdræt og - handel, hundepensioner og kenneler. Bl.a. skal hvalpe, der fødes i virksomheden, være vaccineret mod hundesyge, parvovirus og hepatitis senest når de er 12 uger gamle, og altid inden de forlader virksomheden. Det fremgår af bekendtgørelsen (1749 30/11/2020), som er udstedt af Fødevarestyrelsen. Du finder mere information om erhvervsmæssigt hundehold og reglerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

DDD/Faggruppe Familiedyrs vaccinationsanbefalinger er baseret på guidelines udarbejdet af The Vaccination Guideline Group nedsat af The World Small Animal Veterinary Association (WSAVA). Disse guidelines opdateres løbende (senest i 2015) og kan findes på WSAVAs hjemmeside: www.WSAVA.org

OBS: I henhold til ny veterinærlægemiddelforordning 2019/6 artikel 106.1 skal dyrlægen følge produktets SPC. Dette kan afvige fra, hvad de internationalt anerkendte guidelines foreskriver. Dyrlægeforeningen arbejder på en afklaring om, hvordan evidensbaserede guidelines fremover kan anvendes.


Introduktion

Vacciner inddeles i henholdsvis kernevacciner og ikke-kernevacciner. Kernevacciner bør gives til alle individer i populationen, mens øvrige vacciner tilvælges ud fra livsstil og vurdering af smitterisiko.

Anbefalinger til hund

Kernevacciner:

  • Hundesyge
  • Parvovirus
  • Smitsom leverbetændelse.

Ikke-kernevacciner:

  • Leptospirose
  • Parainfluenza
  • Bordetella
  • Borrelia
  • Herpes
  • Rabies. 

Hvalpevaccination
Der vaccineres med kernevacciner startende fra 6-8 ugers alderen og herefter hver 2-4 uge, indtil hvalpen er 16 uger eller ældre. Først efter 16 ugers alderen kan man være sikker på, at maternelle antistoffer ikke influerer på vaccineresponset.

Efterfølgende "boostes" med vaccine, når hvalpen er mellem 26 og 52 uger. Dette er for at sikre beskyttelse af de hvalpe, der ikke har responderet optimalt på hvalpevaccinerne.

Vaccination af den voksne hund
Hunde, der har gennemgået hvalpevaccination, revaccineres med kernevacciner i intervaller på 3 år eller længere. For ikke-kernevacciner som leptospirose, parainfluenza og borrelia er årlig revaccination nødvendig for at opretholde immunitet. En voksen hund med ukendt vaccinestatus vil efter en enkelt vaccination med kernevaccinen være beskyttet.

Anbefalinger til kat

Kernevacciner:

  • Kattesyge
  • Felin herpesvirus
  • Felin calicivirus.

Ikke-kernevacciner:

  • Chlamydia
  • Felin leukæmivirus
  • Rabies.

Killingevaccination
Der vaccineres med kernevacciner startende fra 6-8 ugers alderen og herefter hver 2-4 uge, indtil killingen er 16 uger eller ældre. Først efter 16 ugers alderen kan man være sikker på, at maternelle antistoffer ikke influerer på vaccineresponset.

Efterfølgende "boostes" med vaccine, når killingen er mellem 26 og 52 uger. Dette er for at sikre beskyttelse af de killinger, der ikke har responderet optimalt på killingevaccinerne.

Vaccination af den voksne kat
Katte, der har gennemgået killingevaccination, revaccineres mod kattesyge i intervaller på 3 år eller længere.

For katte, der er i øget risiko for smitte med felin herpesvirus og felin calicivirus (udekatte, katte der skal i pension samt katte, der lever sammen med flere katte i husstanden), er årlig revaccination nødvendig for at opretholde immunitet.

En voksen kat med ukendt vaccinestatus vil efter en enkelt vaccination mod kattesyge være beskyttet, mens beskyttelse mod felin herpesvirus og felin calicivirus kræver to vacciner med 2-4 ugers interval.

Serologisk testning

Respons på vaccination kan vurderes ved at måle antistofmængden på en blodprøve. Der findes kommercielle tilgængelige tests til dette formål.

For hund gælder det, at der kan testes for antistoffer mod de sygdomme, der er en del af kernevaccinerne: Hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse.

En positiv test betyder, at hunden fortsat er beskyttet og revaccination ikke er nødvendig.

En negativ test kan betyde, at hunden ikke er beskyttet, men kan også være falsk negativ, det er dog ikke muligt at skelne, hvorfor disse skal revaccineres.

Serologisk testning kan ikke benyttes i forbindelse med ikke-kernevacciner.

  • Hos voksne hunde kan titertest udføres hvert tredje år. Er der fortsat antistoffer at måle, testes igen efter tre år.
  • Hos hunde over 10 år, bør årlig test af tilstedeværelsen af antistoffer overvejes. Argumentet herfor er at geriatriske individer kan opleve nedsat immunfunktion og respons.

For kat gælder det, at serologisk testning kun er relevant i forhold til kattesyge.

En positiv test betyder, at katten fortsat er beskyttet og revaccination ikke er nødvendig.

En negativ test kan betyde, at katten ikke er beskyttet, men kan også være falsk negativ, det er dog ikke muligt at skelne, hvorfor disse skal revaccineres.