Nyuddannet dyrlæge? Her er det vigtigste, du skal vide om dit første job

Som ansat dyrlæge er det din arbejdsgiver, der planlægger arbejdet og fastlægger de overordnede rammer. Det gælder fx arbejdsopgaver, arbejdstider og organisering af hverdagen.

Samtidig har du rettigheder som medarbejder, og det er vigtigt, at du kender dem fra start. En god dialog med din arbejdsgiver er ofte nøglen til et godt samarbejde – især når forventninger og rammer er tydelige fra begyndelsen.

Hold dig orienteret om reglerne på din arbejdsplads – se i personalehåndbog og spørg kollegerne eller chefen, hvis du er i tvivl.

Mange dyrlæger er ansat på arbejdspladser med overenskomst. En overenskomst sikrer blandt andet rammer for:

• Løn
• Pension
• Arbejdstid
• Vagter
• Ferie og fridage
• Barsel og sygdom.

Hvis din arbejdsplads ikke har overenskomst, er det ekstra vigtigt, at dine vilkår står tydeligt i din ansættelseskontrakt.

Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, kan ADO hjælpe dig med at gennemgå dine vilkår.

På mange arbejdspladser findes der en tillidsrepræsentant (TR), som repræsenterer de ansatte dyrlæger.

Din TR kan blandt andet hjælpe med:

• Spørgsmål om løn og arbejdstid
• Trivsel og arbejdsmiljø
• Dialog med ledelsen
• Forståelse af overenskomst og rettigheder.

Du kan trygt spørge din tillidsrepræsentant, når det gælder forholdene på arbejdspladsen, både i forhold til konkrete aftaler, og hvis du er i tvivl om, hvad der gælder, eller hvordan du skal agere.

Som dyrlæge kan arbejdsdagene hurtigt blive længere end planlagt. Derfor er det vigtigt, at du registrerer din arbejdstid løbende – også når det bliver travlt.

Det gælder især:

• Overarbejde
• Vagter
• Tilkald uden for normal arbejdstid
• Aften- og weekendarbejde.

Skæve arbejdstider bør afspejles i lønnen, enten ved en højere månedsløn eller ved konkrete tillæg.

Et godt overblik over dine timer gør det lettere at sikre korrekt løn og giver samtidig et realistisk billede af din arbejdsbelastning.

Der findes flere måder at opgøre arbejdstid på som ansat dyrlæge. Jo større ansvar du selv har for at planlægge og styre din arbejdstid, desto højere vil lønnen ofte være.

Jobløn
Du får en fast løn for at løse dine opgaver – uanset det præcise antal arbejdstimer. Denne ansættelsesform ses typisk i private virksomheder og stillinger med stor selvstændighed.

Gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge
Du er ansat til 37 timer om ugen, men arbejdstiden kan variere fra uge til uge. Mange steder er der flekstid eller mulighed for at afspadsere ekstra timer senere.

Fast norm
Du ansættes til et fast antal timer. Arbejder du mere end aftalt, udløser det normalt overarbejdsbetaling eller afspadsering.

På mange arbejdspladser kombineres flere modeller. I klinisk praksis bruges ofte en normperiode, hvor arbejdstiden opgøres som et gennemsnit over fx 26 uger.

I det offentlige kan du også være ansat med rådighedsforpligtelse. Det betyder, at arbejdsgiver i perioder kan have behov for, at du arbejder mere eller længere. De første overarbejdstimer vil derfor ofte være dækket af et rådighedstillæg.

Det vigtigste er, at du spørger ind til:

• Hvordan arbejdstiden registreres,
• hvordan ekstra timer håndteres,
• og hvordan arbejdsdagen fungerer i praksis.

Pension kan virke langt væk, når du står i starten af dit arbejdsliv — men de indbetalinger, du laver tidligt i karrieren, kan få stor betydning senere.

I klinisk praksis og på det offentlige område er pension ofte en fast del af ansættelsen gennem overenskomst eller aftale. I nogle private virksomheder vælger arbejdsgiver pensionsordningen, mens pension andre steder skal aftales individuelt.

Derfor er det vigtigt, at du undersøger:

• om der indbetales pension,
• hvor stor pensionsprocenten er,
• og hvem der administrerer ordningen.

Hvis der ikke automatisk er en pensionsordning som del af ansættelsen, bør du selv få oprettet en så tidligt som muligt.

Hvis du ansættes i det offentlige, er den ugentlige arbejdstid som udgangspunkt 37 timer inklusive 29 minutters daglig spisepause. Til gengæld skal du stå til rådighed i pausen. Det kan fx betyde, at du skal tage telefonen, deltage i møder eller håndtere opgaver, hvis der opstår behov.

På det private arbejdsmarked ligger spisepausen ofte - men ikke altid - ud over de 37 timers ugentlig arbejdstid. I de tilfælde har du fri i pausen og skal som udgangspunkt ikke stå til rådighed for arbejdspladsen.

Det er derfor en god idé at undersøge:

• om spisepausen er betalt,
• om den er inkluderet i arbejdstiden,
• og hvilke forventninger der er til din tilgængelighed i pausen.

Sørg for, at det fremgår tydeligt af din ansættelseskontrakt, inden du skriver under.

I nogle stillinger som dyrlæge er det en forudsætning, at du kan køre bil — fx hvis arbejdet indebærer udkørende besøg eller flere arbejdssteder. I de tilfælde skal du have et gyldigt kørekort for at kunne varetage jobbet.

Nogle arbejdspladser forventer også, at du stiller egen bil til rådighed. Så er det vigtigt at få afklaret:

• hvordan du bliver kompenseret,
• hvilke kørselsudgifter der dækkes,
• og om betalingen reelt matcher dine udgifter til bilen.

Kørselsgodtgørelse følger ofte statens takster, men de dækker ikke nødvendigvis alle omkostninger ved at bruge egen bil.

Andre steder stiller arbejdsgiver en bil til rådighed. Her bør du undersøge:

• om bilen må bruges privat,
• om brændstof er inkluderet,
• om der er begrænsning på antal kilometer,
• og hvilke skatteregler der gælder.

En firmabil kan være et gode, men privat brug af arbejdsgiverbetalt bil kan også have skattemæssige konsekvenser. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i vilkårene, inden du siger ja.

Når du skal starte hos en ny arbejdsgiver, skal du være helt skarp på, hvad I aftaler.

Her er nogle af de hyppigste punkter, der forhandles om:

• Om spisepausen er med i arbejdstiden eller derudover
• Hvordan der afregnes for eventuel kørsel i egen bil
• Hvordan merarbejde afregnes
• Arbejdstidens placering
• Om pensionen er med i den løn, I aftaler, og hvor stor en procentdel der betales til pension
• Ret til læge/tandlægebesøg i arbejdstiden
• Muligheder for hjemmearbejde
• Gratis eller selvbetalt fri på dage, hvor mange holder fri, typisk 24. og 31. december
• Opsigelsesvarsel/prøvetid
• Om rejsetid til møder, konferencer og lign. indgår i arbejdstiden
• Løn under barsel/barns sygdom
• Kompetenceudvikling
• Feriefridage

På offentlige arbejdspladser er punkterne ovenfor ofte fastlagt på forhånd og ens for alle ansatte.

Uanset hvor du skal ansættes, skal du spørge ind til, hvad der gælder på arbejdspladsen. Er der noget, der er særligt vigtigt for dig, bør det fremgå af din ansættelseskontrakt.

På det private arbejdsmarked kan arbejdsgiver ønske at indsætte klausuler i din ansættelseskontrakt. Klausuler kan begrænse dine muligheder for at tage nyt arbejde eller starte egen virksomhed, når du fratræder stillingen.

Hvis din kontrakt indeholder en klausul, bør du være særligt opmærksom på:

• hvor længe klausulen gælder,
• hvilke virksomheder eller kunder den omfatter,
• og hvilken kompensation du får.

Det er ofte muligt at forhandle vilkårene, så klausulen bliver mere begrænset i varighed eller omfang.

Konkurrenceklausul
En konkurrenceklausul betyder, at du i en periode efter din fratrædelse ikke må arbejde i eller starte virksomhed, som konkurrerer med din tidligere arbejdsplads.

Kundeklausul
En kundeklausul betyder, at du i en periode efter din fratrædelse ikke må have erhvervsmæssig kontakt med din tidligere arbejdsgivers kunder, samarbejdspartnere eller andre forretningsforbindelser.

Klausuler kan have stor betydning for dine fremtidige jobmuligheder, og det er derfor vigtigt, at du forstår konsekvenserne, før du skriver under.

De fleste nyuddannede oplever, at de lærer enormt meget de første år efter studiet. Derfor er faglig sparring og efteruddannelse vigtigt.

Spørg gerne ind til:

• Onboarding og oplæring,
• supervision,
• mulighed for kurser,
• deltagelse i faglige arrangementer,
• og om arbejdspladsen støtter videreuddannelse økonomisk eller med frihed.

Et godt læringsmiljø kan være mindst lige så vigtigt som lønnen i dit første job.

Det er en god idé løbende at kontrollere din lønseddel og din arbejdstidsopgørelse. Selvom lønadministration håndteres af arbejdsgiver, har du også selv et ansvar for at reagere, hvis noget ikke stemmer.

Tjek blandt andet:

• Arbejdstimer og overarbejde,
• løn og tillæg,
• pension,
• ferieoptjening og ferieafholdelse,
• feriefridage og afspadsering.

Det kan også være en fordel selv at registrere dine arbejdstider, vagter, feriedage og fridage, så eventuelle fejl opdages hurtigt.