Gå til sidens indhold

Mentors rolle og udbytte

Som mentor kan du dele din erfaring, din viden og dine tanker fra arbejdslivet med en mindre erfaren person. Du kan på den måde bidrage til faglig og personlig udvikling - både for mentee, men også for dig selv.

Udbyttet for dig som mentor vil blandt andet være udvikling af egne kompetencer som fx aktiv lytning, kommunikation, coaching, læring om andres motivation for arbejde, karriere og familie og afprøvning og udvikling af nye strategier for konflikthåndtering og svære samtaler.

Hvis du kan svare ja på ét eller flere af disse spørgsmål, kan du med fordel tilmelde dig som mentor:

  • Er du interesseret i at lære nyt samtidigt med, at du hjælper andre i deres udviklingsproces?
  • Kunne du tænke dig at opleve, hvordan din erfaring kan bidrage til en anden persons udvikling?
  • Vil du gerne dele din erfaring, din viden og dine tanker fra arbejdslivet med en mindre erfaren person?

Sådan tilmelder du dig som mentor

Vi rekrutterer løbende mentorer til ordningen.

Udfyld tilmeldingsskemaet ADO Mentor.

Din "mentorprofil" vil fremgå her på hjemmesiden i en oversigt med alle mentorer, som har tilmeldt sig ordningen. Se mentoroversigten ved at klikke her.

Sådan bliver du mentor for en mentee

Interesserede mentees vil kunne finde information om de enkelte mentorer via mentoroversigten.

Når en mentee finder en mentor, som de mener matcher deres ønsker og behov, udfylder de et ansøgningsskema og sender dette sammen med et kortfattet CV direkte til den pågældende mentor.

Ansøgningsskemaet omfatter bl.a. en kort beskrivelse af, hvilke områder de ønsker sparring med deres mentor, samt hvilke forventninger de har til deres mentor.

Hvis du som mentor accepterer at være mentor for den pågældende, indgår I en samarbejdsaftale og meddeler dette til sekretariatet. I vil efterfølgende få tilsendt et eksemplar af Mentor+Guiden som støtte og hjælp til jeres mentoringforløb.

Du kan her downloade en skabelon til en samarbejdsaftale og en vejledning i udarbejdelse af samarbejdsaftalen.

Vejledning og samarbejdsaftale

Dit udbytte som mentor kan være

  • At blive inspireret – fagligt som menneskeligt
  • At få styrket dine dialogiske kompetencer
  • At få øjnene op for nye fagområder og kompetencer
  • At udvikle dit netværk med nye og anderledes relationer i den yngre generation
  • At blive udfordret på din egen viden og erfaring
  • At få nye ideer til egen karriere
  • At holde dig ajour med, hvad der rører sig i andre generationer

Vores forventninger til dig som mentor

  • At du vil prioritere og afsætte tid til din mentee
  • At du er åben for forandringer, fordomsfri og troværdig
  • At du er lyttende og interesseret i andre mennesker
  • At du har empati
  • At du kan holde information fortroligt
  • At du har gjort dig nogle tanker om, hvad du gerne vil have ud af mentorforløbet
  • At du vil offentliggøre din "mentorprofil" her på hjemmesiden.

Tidsforbrug

Du skal kunne mødes med din mentee et nærmere antal gange af 1-2 timers varighed inden for den periode, du og din mentee aftaler.

Yderligere information

Ønsker du at høre mere om mulighederne for at deltage, så kontakt DDDs sekretariat Gert Aagaard van Hauen.

Kontakt

Gert Aagaard van Hauen
Chefkonsulent

Karriere / Kurser / Kompetencer / Netværk

Gert