Guide til at tjekke dine medlemsoplysninger
Sådan tjekker du dine medlemsoplysninger i Membersite – og hvorfor det er vigtigt.
Det er en god idé jævnligt at tjekke, at dine oplysninger og medlemskaber hos DDD er korrekte. På Membersite kan du se og opdatere dine kontaktoplysninger og få overblik over, hvilke foreninger og faggrupper du er medlem af.
Sådan tjekker du dine oplysninger
1. Log ind på Mit DDD
- Klik på den røde knap "Mit DDD" oppe i højre hjørne
- Log ind med MitID.
2. Tjek dine kontaktoplysninger
- Når du er logget ind, klik på "Min profil" (øverst i menuen til venstre)
- Opdater adresse, e-mail, ansættelsessted osv., hvis noget har ændret sig.
3. Tjek dine medlemskaber
- Klik på "Medlemskab" i venstremenuen

- Vælg "Mine medlemskaber". Her kan du se:
→ Dit primære medlemskab (fx ADO, VeL, DA)
→ Hvilke faggrupper du er medlem af
→ Om dit medlemskab er aktivt eller passivt.
Er dit medlemskab korrekt?
Det er vigtigt, at dine medlemsoplysninger er opdaterede. Dit medlemskab har blandt andet betydning for din tilknytning til foreninger og faggrupper og for din mulighed for at deltage og stemme ved generalforsamlinger.
Hvis noget skal ændres, eller du er i tvivl om dit medlemskab, er du velkommen til at kontakte DDD. Send en mail til medlemsregistrering@ddd.dk om at revidere dit medlemskab.