Fugleinfluenza og familiedyr

Fugleinfluenzasæsonen er særdeles hård med udbredt smitte blandt vilde fugle og fjerkræ. Sygdommen rammer primært disse arter, men der er i sjældne tilfælde set smitte til andre dyr og mennesker. Der er senest påvist smitte i en ilder samt antistoffer i en jagthund. Der er desuden de seneste år set smitte hos kvæg i udlandet (se boks).

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer derfor praktiserende dyrlæger til at være særligt opmærksomme på mulig smitte – især hos dyr med kontakt til døde vilde fugle eller andre dyr i naturen.

Kliniske symptomer

Det kliniske billede kan variere og være uspecifikt. Klassiske influenzasymptomer ses, men neurologiske symptomer er ofte fremtrædende:

• Feber og nedsat almentilstand
• Adfærdsændringer
• Neurologiske symptomer:
• Ataksi og nedsat koordination
• Kramper
• Abnorme hovedbevægelser
• Eventuelt akut forværring uden forudgående tydelige symptomer.

Tidlige tegn på smitte hos fjerkræ og fugle kan være appetitløshed, nedsat drikkelyst og forholdsvis lille dødelighed. Men sygdommen kan også pludselig optræde i en flok, hvor mange fugle dør. Enten uden forvarsel eller med minimale tegn på nedstemthed, appetitløshed, pjusket fjerdragt og feber.

Smittede fugle udskiller virus via sekreter fra luftvejene og gennem afføring. Smitten overføres nemt med inficeret foder og drikkevand. Smitten kan overføres med beklædning, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner mv. Vilde fugle, især trækkende vandfugle, udgør et reservoir for influenza A-virus, og i store dele af året finder man HPAI i dødfundne, vilde fugle. Man kan følge overvågningen på www.ai.fvst.dk

Hos ikke-aviære arter udgør grise et reservoir for Influenza A-virus. Ligeledes har man set smitte hos katte – typisk efter indtagelse af smittet materiale (fx døde fugle).

Har ens kæledyr spist døde vilde dyr, skal man være opmærksom på, om dyret udvikler symptomer. I så fald opfordrer Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri dyreejere til at kontakte praktiserende dyrlæge.

Ved mistanke

• Fugleinfluenza er en anmeldepligtig sygdom – i tilfælde af mistanke om fugleinfluenza hos dyr, skal mistanken anmeldes til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris Veterinærenhed (se boks herunder).
• Iværksæt relevante smittebeskyttende foranstaltninger i klinikken og beskyt dig selv, når du besøger fuglehold, som udviser kliniske symptomer, der kunne give mistanke om fugleinfluenza. Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af værnemidler, der omfatter blandt andet brug af FFP3-masker, beskyttelsesdragter, handsker, skoovertræk samt egnede beskyttelsesbriller.
• Undgå unødig håndtering og kontakt, indtil videre afklaring foreligger.
• Undgå kontakt til andre fuglehold i 48 timer, eller indtil mistanken er afvist.

Rådgivning til kæledyrsejere

Som praktiserende dyrlæge spiller du en vigtig rolle i at forebygge smitte og skabe opmærksomhed hos dyreejere.

Du kan med fordel rådgive om følgende:

• Undgå kontakt med døde dyr: Dyreejere bør sikre, at deres dyr ikke kommer i kontakt med eller spiser døde vilde fugle eller andre dyr i naturen.
• Særligt fokus på risikodyr: Vær opmærksom på jagthunde, udekatte og andre dyr med fri adgang til naturen, da de har øget risiko for eksponering.
• Observation af symptomer: Opfordr ejere til at reagere ved ændret adfærd, feber eller neurologiske symptomer som usikker gang, rystelser eller kramper.
• Tidlig kontakt til dyrlæge: Ved mistanke om sygdom bør dyreejere kontakte dyrlæge tidligt og informere om mulig kontakt med døde dyr.
• Hygiejne og håndtering: Dyreejere bør undgå selv at håndtere døde dyr. Hvis det er nødvendigt, bør handsker anvendes, og hænder vaskes grundigt efterfølgende.

Se information til kæledyrsejere fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri  

Læs mere og følg situationen hos Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Kilde fvst.dk