Gå til sidens indhold

Guide om arbejdsskader

En arbejdsskade kan enten opstå på grund af en ulykke eller en erhvervssygdom. De skal altid anmeldes til forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring, så hurtigt som muligt.

_C6A3746.jpg

En arbejdsskade kommer som regel ud af det blå, og det kan derfor være vanskeligt at overskue den proces, som man skal igennem, når man udsættes for en skade i forbindelse med sit erhverv. 

Praktiserende dyrlæger er i langt højere grad end andre akademikere - fx læger - udsat for arbejdsulykker. Det er alt fra knoglebrud og spark til trusler og psykisk overbelastning.

Erhvervssygdomme kan blandt andet opstå som følge af arbejdet med en række kemiske stoffer og selvfølgelig dyr, der kan give allergi.

Hvad er en arbejdsskade?

En arbejdsskade er en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. 

  • Ulykke: En hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt - fx bid, stik, spark eller et tungt løft. Sådan en skade er det din arbejdsgivers pligt at anmelde.
  • Erhvervssygdom: En skade, der skyldes påvirkninger over længere tid - fx allergier du ikke har haft, før du blev dyrlæge. Det er din læge, der skal indberette sådan en skade.

Borreliose kan være begge dele.

Arbejdsmarkedets Erhverssikring afgør sager om arbejdsskader

Får du en arbejdsskade, skal den anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) hurtigst muligt.

Er der tale om en ulykke, skal din arbejdsgiver anmelde det. Er det derimod en erhvervssygdom, skal din læge anmelde det til AES.

Som medlem af ADO rådgiver vi dig gerne, hvis du får en arbejdsskade. Har du problemer i forbindelse med anmeldelse af skaden, kan du også få hjælp til det.

Sådan er et forløb med en arbejdsskade hos AES

 

Se større illustration

Når din arbejdsskadesag afgøres

Det er AES der afgør, om din arbejdsskade kan anerkendes, og om du i givet fald kan få erstatning.

Tidshorisonten kan opleves lang. Men den hænger blandt andet sammen med, at det kræver tid at blive klar over, om der er tale om varige men og måske tab af erhvervsevne. 

Som medlem af ADO rådgiver vi dig gerne, hvis du får en arbejdsskade. Har du problemer i forbindelse med anmeldelse af skaden, kan du også få hjælp til det.

Har du brug for hjælp eller spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte ADO på telefon 3871 0888 eller mail ado-forhandling@ddd.dk.