Gå til sidens indhold

Gode råd, hvis din hund eller kat er bange for fyrværkeri

Nytåret er et stort problem for mange hunde og katte, som reagerer med angst over for ukendte, høje lyde. For nogle af de firbenede kan behandling af nytårsangst med medicin være en stor hjælp både op til og på selve dagen.

195385637 L Normal None

Nytårets bulder og brag er ikke noget for vores firbenede venner, og som dyreejer spiller du en helt særlig rolle i at beskytte dit dyr mod angst og ubehag. Du kan gøre en forskel ved at søge råd og vejledning hos din dyrlæge om, hvordan du bedst kan træne og beskytte dit dyr – og for nogle dyr, der har det ekstra svært, kan medicin være en mulighed.

Det kan du gøre

Hold nytårsaften sammen med dit dyr eller få dit dyr passet et trygt og fredeligt sted, hvor der ikke skydes af. Kan det ikke lade sig gøre, kan du hjælpe dit dyr ved at:

  • Planlæg i god tid: Kontakt din dyrlæge i god tid og tal om, hvordan du bedst kan støtte dit dyr. 
  • Vær til stede: Bliv sammen med dit dyr og hold øje med dets reaktioner. Din tilstedeværelse kan have en beroligende effekt.
  • Skab en tryg atmosfære: Sørg for beskæftigelse til dit dyr. Skru op for radioen, tænd lys og træk gardinerne for for at dæmpe lydene udefra.
  • Tilbyd gemmesteder: Lad katten gemme sig i et skab eller i et rum uden vinduer, hvis det er muligt. Dette kan give en følelse af sikkerhed.
  • Motioner din hund: Gå en lang tur med hunden, så den er fysisk træt om aftenen. Husk at holde hunden i snor.
  • Hold katten inde: Sørg for, at katten bliver indendørs for at undgå uheld og yderligere stress.
  • Overvej medicin eller kosttilskud: I samråd med din dyrlæge kan det være relevant at anvende medicin eller kosttilskud for at mindske angst. Det er vigtigt at starte denne proces i god tid for at finde den mest effektive løsning for dit dyr.

Hent flere god råd her