Vejledning om klinisk handelsundersøgelse af heste
Faggruppe Heste har udarbejdet en vejledning (5. udgave), som dyrlæger kan anvende i forbindelse med den kliniske handelsundersøgelse af heste. Vejledningen omtaler aftalegrundlaget, sælger/købererklæring, anbefalede forhold og hele den kliniske undersøgelse i relation til Handelsattesten (Den blå attest) samt røntgenundersøgelse.
Hensigten med folderen er at give den praktiserende dyrlæge en vejledning i at gennemføre en klinisk handelsundersøgelse af heste til handel og/eller forsikring.
Vejledningen følger opbygningen af Den Danske Dyrlægeforenings handelsattest og indeholder beskrivende undersøgelser samt information om aftalegrundlaget og sælger/købererklæring.