Gå til sidens indhold

Jobsøgning

Søger du studierelevant job eller din første fuldtidsansættelse som kandidat? Vi har samlet nogle råd til, hvad du selv kan gøre for at lande jobbet. Du er også altid velkommen til at kontaktet DDDs karrierekonsulenter for at få råd og vejledning til jobsøgning som kandidat.


CV

Start med at spørge dig selv, hvad du kan, og hvad du vil, og skriv alle dine kompetencer ned i et brutto-CV. Inkluder alle dine færdigheder, både faglige og personlige, samt tidligere job – bijob, studiejob, foreningsarbejde, kurser og fritidsinteresser.

Husk, at dit CV ofte er det første, arbejdsgiveren ser. Målret derfor altid dit CV til det job, du søger. Fang arbejdsgiverens opmærksomhed med et skarpt CV – ellers risikerer du, at de slet ikke læser din ansøgning.

Hent flere tips til dit CV 

Ansøgningen

Start med at læse stillingsopslaget grundigt igennem. Forbered nogle skarpe spørgsmål og ring til arbejdsgiveren for at få afklaring. Tilpas din ansøgning til det specifikke job ved at skrive, hvad du kan tilbyde, og fokuser på det faglige ved at "svare" på det, der står i stillingsopslaget.

Du skal vise, at du er ivrig efter at lære nyt og er klar til at kaste dig ud i nye udfordringer.

Skriver du en uopfordret ansøgning? Så kræver det en god portion research af virksomheden. Din ansøgning skal være målrettet og præcis, og den skal tydeligt vise, hvad du kan bidrage med. Slut af med at nævne, at du vil følge op med et opkald. Send din ansøgning direkte til den chef, der vil være ansvarlig for en eventuel ansættelse.

Få flere tips jobsøgningen

Jobsamtalen

Tillykke, du er blevet indkaldt til jobsamtalen! Det betyder, at du har den faglige profil, som arbejdsgiveren søger. Forbered en kort præsentation af dig selv på 2-3 minutter, hvor du fortæller, hvad du kan, hvad du vil, og hvorfor du er den rette til jobbet.

Husk også at forberede 2-3 spørgsmål til virksomheden. Det viser, at du er interesseret og engageret. Tænk også over svarene på de spørgsmål, du helst vil undgå, så du ikke bliver taget på sengen. Din fremtoning er vigtig – giv et fast håndtryk, se alle i øjnene og vær opmærksom på dit kropssprog.

Husk, at en jobsamtale er en ligeværdig dialog, og det er helt OK at være nervøs.

Forbered dig til jobsamtalen

Hvor finder du jobbet?

At finde dit næste job behøver ikke være en udfordring! Start med at tjekke jobdatabaser på virksomhedernes hjemmesider. Endnu bedre, opret en jobagent og lad jobbet finde dig. Mange job bliver aldrig slået op, så brug dit netværk aktivt – det kan virkelig betale sig.

Vidste du, at der er cirka 800.000 jobskift om året i Danmark, og langt over halvdelen af disse job bliver aldrig annonceret offentligt? Det viser bare, hvor vigtigt det er at netværke.

Er du studerende? Så hop over på DDDs jobportal Stud-Vet-Job og find dit næste relevante studiejob.

Nyuddannet? Tjek de nyeste jobannoncer på DDDs joboversigt

Inspiration til dyrlægens karriereveje

Som uddannet dyrlæge ligger verden for dine fødder. Gå på opdagelse i DDDs karrieretræ. 

Kontakt

Gert Aagaard van Hauen.
Chefkonsulent

Gert