Vejledning til dyrlæger om håndtering af udbrud af kontagiøs equin metritis (CEM) hos islandske heste i Danmark

Kontagiøs equin metritis (CEM) er en bakteriel infektion med Taylorella equigenitalis, hvor smittespredningen hyppigst sker ved bedækning med hingste, der er bærere af smitten. Hingste smittes tilsvarende hyppigst ved bedækning af smittede hopper.

Inkubationstiden for CEM er typisk 2-6 dage.

Symptomerne på CEM​​​​ varierer, fra den alvorlige med rigeligt, ildelugtende, betændt flåd fra hoppens vulva til slet ingen symptomer. Hoppen kan blive midlertidigt steril, og bliver hun alligevel drægtig, kan føllet blive smittet med T. equigenitalis ved fødslen og forblive smittebærer uden at vise sygdom, indtil det er kønsmodent. Dyrene kommer sig efter endt sygdom, ​ men enkelte kan blive kroniske bærere af bakterien.

Hos hingste findes bakterien i forhuden og ​på overfladen af penis uden at give anledning til klinisk sygdom hos hingsten. ​

I forbindelse med et udbrud er det ekstra vigtigt, at dyrlæger og andre, der arbejder med heste, er særligt opmærksomme på symptomer for den aktuelle sygdom.

CEM er pr. 1. juli 2022 en Liste 1-anmeldepligtig sygdom

Ved mistanke om CEM skal dyrlæge tilkaldes. Kan dyrlægen ikke afvise mistanke, skal dyrlægen straks anmelde mistanken til Fødevarestyrelsen, samt udtage svaberprøver, der indsendes til undersøgelse hos Veterinær Diagnostik, Statens Serum Institut (SSI).​

Forudsat at almindelige regler om smittebeskyttelse overholdes, behøver dyrlægen imidlertid ikke afvente FVST ankomst eller gå i 48 timers karantæne. Fødevarestyrelsen kan vejlede dyrlægen om det videre forløb.

Konstateres sygdommen, skal fundet anmeldes til Fødevarestyrelsen.

Hvorvidt en mistanke er klinisk, vil ifølge FVST bero på en samlet veterinærfaglig vurdering. I vurderingen bør indgå oplysninger som anamnese, kliniske symptomer og andre relevante oplysninger. Reproduktionsproblemer kan omfatte manglende drægtighed efter bedækning, endometritis, flåd fra skeden eller uventet abort hos hopper samt fx usædvanlige dårlige reproduktionsresultater hos hingste.

Se også under indsendelse af prøvemateriale.

Når du som dyrlæge indsender prøver, er det vigtigt, at du angiver om indsendelse sker i tilslutning til en klinisk mistanke om CEM eller ved laboratoriemistanke fra undersøgelse ved et udenlandsk laboratorium, da FVST udelukkende dækker omkostningerne til denne type undersøgelser. Det vil sige, at du ved klinisk mistanke om CEM skal anføre på rekvisitionen:

1. At der er tale om en klinisk mistanke eller laboratoriemistanke, og
2. hvorfor du som dyrlæge vurderer, at der er tale om en klinisk mistanke (anamnese, kliniske symptomer og andre relevante oplysninger).

Ved indsendelse af prøver er det endvidere vigtigt, at:

1. At entydige identifikationsoplysninger om hesten fremgår af indsendelsesblanketten. Det kan fx være mikrochip-nummer. 
2. At besætningens adresse fremgår, idet FVST på baggrund af prøvesvar fra SSI skal oplyse om den geografiske forekomst af CEM som led i Danmarks opfyldelse af certifikatkrav ved flytning eller handel med heste til udlandet.

Du finder SSIs rekvisition til brug ved kliniske mistanker, kontrol efter behandling og eksportprøver her.

Du finder SSIs rekvisition til CEM-screening i 2022 her

SSI anvender qPCR-metoden med resultat påvist/ikke påvist. Til prøveudtagning kan anvendes tørsvaber. Svaber med kulmedie kan anvendes, men anbefales ikke.

• Fra hingste indsendes fire separate svaberprøver fra følgende steder: Distale urethra, fossa glandis, sinus urethralis og præputium.
• Fra hopper indsendes tre separate svaberprøver fra henholdsvis hoppens fossa clitoridis, sinus clitoridis og cervix uteri[1]. Der henvises i øvrigt til HBLBs Code of Practice.

SSI udfører dyrkning af Taylorella equigenitalis efter særlig aftale.

[1] KU SUND anbefaler, at der udtages separate prøver efter følgende princip:

1. ikke-drægtig hoppe: Endometriet, fossa clitoridis og sinus clitoridis
2. drægtig hoppe: Fossa clitoridis og sinus clitoridis.

FVST overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme og skal modtage indberetninger om mistanke og sikre verificerede positive prøvesvar.

I det konkrete tilfælde med CEM vil hingste, der konstateres smittede, blive sat under offentligt tilsyn (OT), hvilket omfatter krav om behandling, udelukkelse fra avl (indtil de er testede negative for CEM igen jævnfør nedenstående) samt krav om orientering af hoppeejere, der har haft deres hopper til bedækning eller inseminering.

Taylorella equigenitalis er følsom for behandling med antibiotika. Hvis der ønskes at dyrke for bakterien, er det vigtigt, at behandling ikke iværksættes, før der er indsendt nyt prøvemateriale i transportmedium til SSI.

KU SUND har udarbejdet et forslag til behandlingsvejledning for positive hopper og hingste. Dette er alene et forslag, og dyrlæger skal til enhver tid følge gældende retningslinjer fra myndighederne.

• Fra hingste: Tidligst 7 dage efter behandlingen er afsluttet, skal en dyrlæge udtage ét sæt kontrolsvaberprøver (fire separate svabere som tidligere angivet) fra hingsten. Disse prøver skal sendes med bemærkning om, at de er til kontrol efter behandling og analyseres som separate prøver (poolede prøver kan ikke anvendes til dette formål). Alle prøver skal være negative, før hingsten kan erklæres negativ for CEM. Bemærk – I forbindelse med handel med sæd, hvor hingsten hører under en EU-godkendt hingstestation, er der særlige krav om prøver tidligst efter 21 dage efter endt lokal behandling.
• Fra hopper: FVST stiller ikke specifikke krav om kontrolprøver hos hopper. Det er dog DDDs holdning, at dyrlæger bør anbefale dyreejere at få foretaget kontrolprøver efter endt behandling af hopper på tilsvarende vis.

Bemærk at FVST ikke for nuværende betaler for udgifter til kontrolprøver. Se i øvrigt under betaling for laboratorieundersøgelser.

FVST betaler:

• Udgifter til laboratorieundersøgelse ved klinisk mistanke og laboratoriemistanke (§ 10, stk. 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 1323 af 26. november 2015 om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme). Det er derfor vigtigt ved indsendelse af prøven at angive om indsendelse sker i tilslutning til en klinisk mistanke eller laboratoriemistanke om CEM. Se i øvrigt under indsendelse af prøvemateriale.

FVST betaler ikke:

• Udgifter til undersøgelse for CEM af andre årsager, fx hvis mistanken udelukkende skyldes kontakt til en smittet hingst
• Udgifter til et andet laboratorium end SSI, hvis et positivt resultat af en prøve er foretaget på et andet laboratorium
• Rutineundersøgelse før bedækning
• Kontrolprøver efter endt behandling
• Dyrkning og resistensbestemmelse.

Uagtet ovenstående er det dog DDDs anbefaling, at dyrlæger bør opfordre dyreejere til at lade hingste, der skal bedække, og hopper, der skal naturligt bedækkes eller insemineres, få foretaget undersøgelse for CEM forud for bedækning/inseminering, som en del af strategien for bekæmpelse af udbrud. Samtidigt bør dyrlægen oplyse om, at dette gøres baseret på egenbetaling fra dyreejeren.

Der kan findes flere informationer om CEM på Fødevarestyrelsens hjemmeside og på SSIs hjemmeside.