Gå til sidens indhold

Vejledning til dyrlæger om håndtering af udbrud af kontagiøs equin metritis (CEM) hos islandske heste i Danmark

På baggrund af øget smitteforekomst af CEM i Danmark har Faggruppe Heste samlet informationer og udarbejdet en række anbefalinger til dyrlæger om, hvordan CEM-udbrud skal håndteres.

Scanstockphoto Image 1598612

3. august 2020

I juli 2020 meddelte Fødevarestyrelsen (FVST) om et usædvanligt stort antal islandske heste, der er bekræftet smittet med CEM, herunder flere avlshingste, samt hopper, der har været ført til bedækning hos smittede hingste.

Faggruppe Heste har på den baggrund samlet tilgængelige informationer og udarbejdet en vejledning, der har til formål at skabe overblik over de muligheder og metoder, der eksisterer pt. i forhold til blandt andet diagnostik og behandling.

Vejledningen er målrettet dyrlæger - og det er vigtigt, at du læser hele vejledningen om dyrlægens opgaver og indsendelse af prøver, hvis du skal udtage prøver for CEM.

Vejledningen, der er udarbejdet i samarbejde med myndigheder og øvrige aktører, vil løbende blive opdateret med relevant information om CEM i den danske hestebestand.

  • Kort om sygdommen

    Kontagiøs equin metritis (CEM) er en bakteriel infektion med Taylorella equigenitalis, hvor smittespredningen hyppigst sker ved bedækning med hingste, der er bærere af smitten. Hingste smittes tilsvarende hyppigst ved bedækning af smittede hopper.

    Inkubationstiden for CEM er typisk 2-6 dage.

    Symptomerne på CEM​​​​ varierer, fra den alvorlige med rigeligt, ildelugtende, betændt flåd fra hoppens vulva til slet ingen symptomer. Hoppen kan blive midlertidigt steril, og bliver hun alligevel drægtig, kan føllet blive smittet med T. equigenitalis ved fødslen og forblive smittebærer uden at vise sygdom, indtil det er kønsmodent. Dyrene kommer sig efter endt sygdom, ​ men enkelte kan blive kroniske bærere af bakterien.

    Hos hingste findes bakterien i forhuden og ​på overfladen af penis uden at give anledning til klinisk sygdom hos hingsten. ​

  • Dyrlægens opgaver

    I forbindelse med et udbrud er det ekstra vigtigt, at dyrlæger og andre, der arbejder med heste, er særligt opmærksomme på symptomer for den aktuelle sygdom.

    Ved mistanke om CEM skal dyrlæge tilkaldes, og kan dyrlægen ikke afkræfte mistanken, skal der indsendes prøver til det nationale referencelaboratorium - Statens Serum Institut (SSI).

    CEM er en Liste 2-anmeldepligtig sygdom, det vil sige, at sygdommen skal anmeldes til FVST, når den er påvist på prøver indsendt til SSI.

    Hvorvidt en mistanke er klinisk, vil ifølge FVST, oplyst til DDD, bero på en samlet veterinærfaglig vurdering. I vurderingen bør indgå oplysninger som anamnese, kliniske symptomer og andre relevante oplysninger. Reproduktionsproblemer kan omfatte manglende drægtighed efter bedækning, endometritis, flåd fra skeden eller uventet abort hos hopper samt fx usædvanlige dårlige reproduktionsresultater hos hingste.

    Se også under indsendelse af prøvemateriale.

  • Indsendelse af prøvemateriale

    Når du som dyrlæge indsender prøver, er det vigtigt, at du angiver om indsendelse sker i tilslutning til en klinisk mistanke om CEM, da FVST udelukkende dækker omkostningerne til den type undersøgelser. Det vil sige, at du ved klinisk mistanke om CEM skal anføre på rekvisitionen:

    1. At der er tale om en klinisk mistanke, og
    2. hvorfor du som dyrlæge vurderer, at der er tale om en klinisk mistanke (anamnese, kliniske symptomer og andre relevante oplysninger).

    Ved indsendelse af prøver, som skal betales af FVST, er det endvidere vigtigt, at:

    1. Prøver indsendes for sig (dvs. må ikke indsendes sammen med andet prøvemateriale)
    2. At entydige identifikationsoplysninger om hesten fremgår af indsendelsesblanketten. Det kan fx være mikrochip-nummer. Såfremt ID ikke kan noteres på rekvisitionen på grund af pladsmangel, kan det vedlægges
    3. At besætningens adresse fremgår, idet FVST på baggrund af prøvesvar fra SSI skal oplyse om den geografiske forekomst af CEM som led i Danmarks opfyldelse af certifikatkrav ved flytning eller handel med heste til udlandet.

    Du finder rekvisitionen til SSI her.

  • Hvilket prøvemateriale skal du udtage?

    SSI anvender qPCR-metoden med resultat påvist/ikke påvist. Til prøveudtagning kan anvendes tørsvaber/svaber med kulmedie.

    • Fra hingste indsendes fire separate svaberprøver fra følgende steder: Distale urethra, fossa glandis, fossa urethralis og præputium.
    • Fra hopper indsendes tre separate svaberprøver fra henholdsvis hoppens fossa clitoridis, sinus clitoridis og cervix uteri[1]. Der henvises i øvrigt til HBLBs Code of Practice.

    Det er pt ikke muligt at få foretaget serologisk testning eller dyrkning og resistensbestemmelse hos SSI.

    [1] KU SUND anbefaler, at der udtages separate prøver efter følgende princip:

    1. ikke-drægtig hoppe: Endometriet, fossa clitoridis og sinus clitoridis
    2. drægtig hoppe: Fossa clitoridis og sinus clitoridis.
  • Fødevarestyrelsens opgave

    FVST overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme og skal modtage indberetninger om mistanke og sikre verificerede positive prøvesvar.

    I det konkrete tilfælde med CEM vil hingste, der konstateres smittede, blive sat under offentligt tilsyn (OT), hvilket omfatter krav om behandling, udelukkelse fra avl (indtil de er testede negative for CEM igen jævnfør nedenstående) samt krav om orientering af hoppeejere, der har haft deres hopper til bedækning eller inseminering.

  • Behandling for CEM

    Da Taylorella equigenitalis er følsom for behandling med antibiotika, er det vigtigt, at behandling ikke iværksættes, før der er indsendt prøvemateriale til SSI.

    KU SUND har udarbejdet et forslag til behandlingsvejledning for positive hopper og hingste. Dette er alene et forslag, og dyrlæger skal til enhver tid følge gældende retningslinjer fra myndighederne.

  • Kontrolprøver efter endt behandling for CEM
    • Fra hingste: Tidligst 7 dage efter behandlingen er afsluttet, skal en dyrlæge udtage ét sæt kontrolsvaberprøver (fire separate svabere som tidligere angivet) fra hingsten. Alle prøver skal være negative, før hingsten kan erklæres negativ for CEM. Bemærk – I forbindelse med handel med sæd, hvor hingsten hører under en EU-godkendt hingstestation, er der særlige krav om prøver tidligst efter 21 dage efter endt lokal behandling.
    • Fra hopper: FVST stiller ikke specifikke krav om kontrolprøver hos hopper. Det er dog DDDs holdning, at dyrlæger bør anbefale dyreejere at få foretaget kontrolprøver efter endt behandling af hopper på tilsvarende vis.

    Bemærk at FVST ikke for nuværende betaler for udgifter til kontrolprøver. Se i øvrigt under betaling for laboratorieundersøgelser.

     

  • Betaling for laboratorieundersøgelser

    FVST betaler:

    • Udgifter til laboratorieundersøgelse ved klinisk mistanke (§ 10, stk. 4 og 5 i bekendtgørelse nr. 1323 af 26. november 2015 om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme). Det er derfor vigtigt ved indsendelse af prøven at angive om indsendelse sker i tilslutning til en klinisk mistanke om CEM. Se i øvrigt under indsendelse af prøvemateriale.

    FVST betaler ikke:

    • Udgifter til undersøgelse for CEM af andre årsager, fx hvis mistanken udelukkende skyldes kontakt til en smittet hingst
    • Udgifter til et andet laboratorium end SSI, hvis et positivt resultat af en prøve er foretaget på et andet laboratorium
    • Rutineundersøgelse før bedækning
    • Kontrolprøver efter endt behandling
    • Dyrkning og resistensbestemmelse.

    Uagtet ovenstående er det dog DDDs anbefaling, at dyrlæger bør opfordre dyreejere til at lade hingste, der skal bedække, og hopper, der skal naturligt bedækkes eller insemineres, få foretaget undersøgelse for CEM forud for bedækning/inseminering, som en del af strategien for bekæmpelse af udbrud. Samtidigt bør dyrlægen oplyse om, at dette gøres baseret på egenbetaling fra dyreejeren.

    Der kan findes flere informationer om CEM på Fødevarestyrelsens hjemmeside og på SSIs hjemmeside.   

     

Kontakt

Karin Melsen
Fagpolitisk konsulent

karin.jpg