Velkommen til Faggruppe Heste (FH)
Faggruppens formål er at fremme den kollegiale kontakt og være med til at løfte det faglige niveau blandt faggruppens medlemmer. Endvidere at varetage medlemmernes fagpolitiske interesser i samarbejde med DDDs øvrige faggrupper og DDDs hovedbestyrelse.
-
Læs mere om Faggruppe Heste
Faggruppens formål
Faggruppens formål er at fremme den kollegiale kontakt og være med til at løfte det faglige niveau blandt faggruppens medlemmer og varetage medlemmernes fagpolitiske interesser i samarbejde med DDDs øvrige faggrupper.
Dette arbejder vi for
Faggruppe Heste er faggruppen for dig, der interesserer dig særligt for heste, såvel praktiserende som forskningsmæssigt, og som ønsker at sikre et højt fagligt niveau i branchen. Vi arbejder for at holde dyrlægerne opdaterede på området.
Faggruppen besvarer dels konkrete henvendelser fra medlemmer eller andre interessenter af fagpolitisk karakter og kommer også med fagpolitiske indspil på eget initiativ – typisk på områder af mere overordnet karakter som fx dyrevelfærd og smitterisici. Faggruppen medvirker bl.a. også til at udarbejde vejledninger og generelle retningslinjer på forskellige områder, afholder kurser for medlemmer og studerende og er ansvarlige for vedligehold af E-hest – den elektroniske handelsattest.
Derfor skal du være medlem
Faggruppens medlemmer er hestepraktiserende dyrlæger, forskere og andre dyrlæger med interesse i og/eller beskæftigelse inden for fagområdet og er kendetegnet ved en høj grad af fagligt engagement og en høj arbejdsindsats i hverdagen.
Dyrlæger i hestepraksis arbejder både i mindre praksis, alene eller som del af en større kæde. Medlemskab af faggruppen er for mange en vigtig kilde til faglig inspiration og kollegial kontakt. Samtidig er medlemskab af faggruppen også en enkel og direkte vej til fagpolitisk indflydelse og til at få sin mening hørt og viderebragt.
Som medlem af faggruppen får du, ud over de generelle fordele i DDD, konkrete fordele som rabat på abonnement på den elektroniske version af handelsattesten, E-hest, ligesom faggruppen har forskellige vejledninger frit tilgængelige på hjemmesiden.
-
Udtalelse vedrørende brugen af PMSG
Den Danske Dyrlægeforening fraråder, indtil lægemiddelproducenterne og hesteavlerne kan fremlægge dokumentation for at produktionen foregår efter instruksen, brugen af hormonet PMSG. Hormonet bliver brugt i både Danmark og resten af Europa til blandt andet brunstsynkronisering af søer. Under danske forhold bruges produktet ikke særlig ofte og kun til at fremkalde brunst ved problemsøer eller polte, der ikke har vist en normal brunst.
I Danmark er der godt 1 million søer, og her i landet sælges mellem 50.000 og 60.000 doser af det markedsførte produkt om året. Dermed drejer det sig om meget få søer, som bliver behandlet med produktet i Danmark, og det viser med alt tydelighed det, som de danske dyrlægerne også udtrykker – at produktet ikke er nødvendigt for dansk griseproduktion.
Den Danske Dyrlægeforening forventer, at alle produkter, som er godkendt og forhandles i Danmark, produceres under ordentlige og etisk gode forhold.
Hormonet bliver udvundet af drægtige hoppers blod, men det er dokumenteret, at blodtapningen foregår på en helt uacceptabel måde i både Sydamerika og på Island, hvor en stor del af produktionen til det europæiske marked foregår.
På baggrund af den foreliggende dokumentation, ønsker Den Danske Dyrlægeforening at udtrykke følgende holdning til emnet:
”Den Danske Dyrlægeforening fraråder, indtil lægemiddelproducenterne og hesteavlerne kan fremlægge dokumentation for at produktionen foregår efter instruksen, brugen af PMSG. Dette skyldes, at der forsat rejses tvivl om, hvorvidt der sker en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig behandling af de heste, der leverer blod til produktion af PMSG”.
Læs Også: Et lys er tændt for et kæmpe mørklagt hestevelfærdsmæssigt problem
Bestyrelsen for Faggruppe Heste
Forperson Steen Bo Larsen
Telefon: 2427 1327
E-mail
Højelse Hesteklinik
Rikke Findshøj Delany
(Næstforperson)
Telefon: 2898 8109
E-mail
Evidensia Faxe Dyrehospital
Lars Bak
Telefon: 2179 4217
E-mail
Højgaard Hestehospital Odense
1. suppleant
Jonathan Ingerslev Christensen
2. suppleant
Charlotte Jessen Juhl
Kontakt
Mikala Ochsner Hald
Politisk chefrådgiver, dyrlæge
Politik / Kommunikation
- 4414 1350
- moh@ddd.dk