Fridage
Du har fri på søgnehelligdage, med mindre du er med i en vagtordning. Se listen over søgnehelligdage - og hvad der gælder særligt i det offentlige og det private.
Søgnehelligedage, hvor du har fri med løn:
- Skærtorsdag
- Langfredag
- 2. påskedag
- Kristi himmelfartsdag
- 2. pinsedag
- 1. og 2. juledag
- Nytårsdag
Andre mulige fridage
- 
                        Ansatte i kommuner
                        Juleaftensdag osv. er fridage med løn, hvis du er ansat i en afdeling i kommunen, hvor det er kutyme, at medarbejderne holder fri. Det gælder typisk i rent administrative stillinger. Hvis HK-personalet har fri disse dage, har du som AC'er også. Samme princip gælder arbejdspladser, hvor mange fx er omfattet af 3F's overenskomst. 
 
 Og omvendt: Hvis det øvrige personale på arbejdspladsen arbejder grundlovsdag osv., skal du som AC'er også arbejde.
- 
                        Ansatte i staten
                        Den 24. december, 31. december og 5. juni (grundlovsdag) er ofte fridage, ligesom der efter konkret anmodning kan gives frihed med løn den 1. maj. 
- 
                        Privatansatte
                        Er du ansat i et privat firma, skal det fremgå af kontrakten/overenskomsten, at 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag samt nytårsaftensdag er fridage. 
- 
                        Ansat i klinisk praksis
                        I klinisk praksis er juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag fridag ifølge overenskomsten. 
- 
                        Ansatte i regioner
                        Som udgangspunkt er juleaftensdag osv. ikke er betalte fridage. Men lokalt kan der være andre aftaler. Så du bør kontakte din tillidsrepræsentant eller HR.