Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge søges til Billund Dyreklinik

"En arbejdsplads med masser af opbakning og faglig sparring, hvor man hurtigt føler sig som en del af teamet." - Benedikte, Dyrlæge

Hvem er vi?

Tilsammen er vi tre dyrlæger og fire veterinærsygeplejersker, som alle er passionerede for smådyr.

Hos os får du tæt faglig sparring, gode sygeplejerskekompetencer omkring dig og mulighed for at udvikle dine faglige interesser.

"En arbejdsplads hvor der er plads og masser af støtte til faglig udvikling, samt en hverdag med søde og sjove kolleger☺️☺️ Fagligt stærkt team, sammenhold og masser af sjov og hygge."

Katrine, Fag vsp i tænder og anæstesi

Vores klinikleder, Pernille Moesby Bennetsen, fortæller om sin ledelsesstil: 

"Jeg er inddragende, rationel og tillidsbaseret. Jeg går meget op i medarbejderindflydelse, samarbejde i teamet, trivsel og er selv en del af holdet i det daglige med synlighed og nærvær. Vi løfter i flok og alle hjælper hinanden på tvært i klinikken når der behov."

Hvad søger vi?

Vi søger en erfaren dyrlæge til vores smådyrsklinik i Billund. Du bliver en del af et team med tre dyrlæger og fire veterinærsygeplejersker med kompetencer inden for blandt andet anæstesi, tænder og ernæring.

Vi leder efter dig, der er tryg i den almindelige kliniske hverdag og kan bidrage aktivt i konsultationerne. Har du interesse for almen kirurgi og bløddelskirurgi, er det en fordel, men ikke et krav

Stillingen kan være på fuld- eller deltid med tiltrædelse efter aftale.

Er stillingen interessant for dig?

Vil du høre mere, kan du kontakte klinikleder Pernille Bennetsen på 6644 6792.

Hvis stillingen lyder som noget for dig

Ansøg her

Vi afholder samtaler løbende. Men vi så gerne at du starter til december 2026 - gerne før! :-)

Vi tilbyder efteruddannelse og meget mere!

Vi ønsker vores medarbejdere er fagligt nysgerrige, og har lyst til at udfordres gennem kurser og efteruddannelse. Hos os er det at udvise tillid, kollegialt sammenhold samt udøve vores professionalisme en del af vores kerneværdier. Vi er en del af VetGruppen A/S og derfor en del af et dansk større fællesskab som inkluderer mere end 50 smådyrsklinikker samt større dyrehospitaler landet over.

Vi har et samarbejde på tværs af klinikkerne i VetGruppen, og hjælper hinanden med faglig sparring og henvisninger. Vi kan tilbyde vores patienter specialiserede udredninger og behandlinger på et af vores større dyrehospitaler. VetGruppens fællesskab kommer derfor både vores patienter, vores medarbejdere og den faglige udvikling til gavn. VetGruppen har derudover sin egen kursusvirksomhed kaldet VLEARN.