Gå til sidens indhold

Diagnoseregistret ruller – sådan ruller du med!

Den Danske Dyrlægeforening underskrev aftalen med DyreID sidste forår, og siden da er der arbejdet på højtryk med at få rammen på plads, så vi kan få diagnoseindtastning klar og systemet udrullet på de danske klinikker.

Id

Vi er nu så langt i processen, at opsætning til indberetning er klar på de klinikker, som bruger Procloud eller Vettigo. Det er journalsystemudbyderne, som står for det tekniske og derfor dem, man skal henvende sig til, hvis man har spørgsmål til den del – selvom der selvfølgelig vil være vejledninger at finde på vores DyreID side. Her kommer alle fremtidige informationer og opdateringer om Diagnoseregistret til at ligge, så husk at føje siden til dine bogmærker, så du altid er up-to-date.

Vi afholdt for nylig et webinar om indtastningsflowet og brug af data, hvor vi også gennemgik en række af de mest gængse spørgsmål – bl.a. hvad man gør, hvis man under indtastning løber ind i en manglende diagnose. Her har vi sikret mulighed for at give direkte input i systemet, og vi holder løbende møder med DyreID for at sørge for at disse input bliver implementeret. 

Vi har desuden fået årsrapporten fra DyreID, som meget fint illustrerer, hvordan data har værdi både som selvbenchmarksværktøj for den enkelte klinik og for samfundet som helhed. Denne finder du via linket her.

 

Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte tovholder for projektet, Christine Fossing på cf@ddd.dk