Gå til sidens indhold

Nu åbner puljen for kompetenceudvikling i staten

Er du ansat i staten, kan du godt begynde at overveje, om der fx er et kursus, du gerne vil på. Onsdag den 4. september åbner Den Statslige Kompetencefond nemlig for ansøgninger til de 172 mio. kroner, der over de næste to år skal omsættes til kurser og efteruddannelse for statens ansatte.

Alle, der er ansat på en statslig arbejdsplads, kan søge støtte – både ledere og medarbejdere – fx til uddannelses- og kursusgebyr, materialer, transport og ophold.

Det er et krav, at din arbejdsplads også er med til at betale for den kompetenceudvikling, der søges om støtte til. Der kan søges om støtte til:

  • Udgifter til deltagelse i kompetencegivende aktiviteter.
  • Undervisningsmateriale såsom faglitteratur mv.
  • Udgifter til transport i forbindelse med deltagelse i fx kursus, der støttes efter statens regler for kilometergodtgørelse.
  • Hvis din deltagelse i den ansøgt kompetencegivende aktivitet kræver overnatning, så kan der også ansøges om støtte til opholdet.

Ansøgning kommer til at foregå via et digitalt ansøgningsskema – læs mere om mulighederne, og hvordan du skal søge, på kompetenceudvikling.dk

Den Statslige Kompetencefond er en del af overenskomstaftalen fra 2018. Derfor dækker fonden de omkring 187.000 statsansatte, der er omfattet af aftaler og overenskomster i den statslige sektor.