Gå til sidens indhold

Online-generalforsamlingerne i DDD

I weekenden blev generalforsamlingerne i Den Danske Dyrlægeforening afviklet i coronasikker afstand med virtuel chat og e-afstemninger.

GF Online

Generalforsamlingerne anno 2020 i de seks faggrupper, Den Danske Dyrlægeforening, Ansatte Dyrlægers Organisation og Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening blev for første gang i foreningens historie afholdt virtuelt med livestreaming fra Dyrlægeforeningens sekretariat på Peter Bangs Vej fredag den 12. og lørdag den 13. marts. Generalforsamlingerne skulle oprindeligt have været afholdt i begyndelsen af oktober, men måtte aflyses på grund af corona-restriktioner.

Generalforsamlingerne blev afviklet uden de store tekniske problemer. Meget var anderledes, idet afstemningerne blev afholdt digitalt, og deltagerne skulle benytte chatfunktionen for at komme til orde. De fleste bestyrelsen var samlet i sekretariatet, hvor den tekniske support var til stede. 

- Alt i alt er det gået godt, fortæller formand for DDD, Hanne Knude Palshof, der dog ser frem til, at generalforsamlingerne i 2021 kan holdes helt almindeligt i Nyborg til oktober.

Se formandens videohilsen

Se DDD-formandens mundtlige beretning her (kræver login)

Beretning blev holdt på DDDs generalforsamling lørdag den 13. marts 2021.

Ny- og genvalg på generalforsamlingerne

I Ansatte Dyrlægers Organisation (ADO) blev Ida Tingman Møller genvalgt som formand, mens der var nyvalg til Kasper Klintø og Freja Broe Hjerpe som bestyrelsesmedlemmer. De erstatter henholdsvis Elin Jørgensen og Malene Kari Falkenberg. På suppleantposterne var der valg til Annette Vrist Gammelvind (1. suppleant), Mette Lindstrøm Jensen (2. suppleant) og Karen Charlotte Østergaard (3. suppleant).

I Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening (DA) blev Mikkel Markussen valgt som ny formand. Der er kampvalg om to ledige pladser i bestyrelsen, hvor Lars Bloch, Steen Bo Larsen, Lene Trier og Ninna Westphael stiller op - valgene skal afgøres ved urafstemning. Afstemning om suppleanter fandt sted på generalforsamlingen, men kan først afgøres efter urafstemningen som følge af kandidatsammenfald. Følgende er opstillet: Lars Bloch, Svend Erik Ramskov Garbus, Kenneth Engelund Lassen, Lene J. Mouritsen, Britta Walsted-Rasmussen og Ninna Westphael. 

I Faggruppe Kvæg blev Helle Slot genvalgt på formandsposten og Peter Vase Hansen valgt som ny næstformand. Han afløser Camilla Eskerod Kristensen. Emil Nyborg Rasmussen blev valgt som bestyrelsesmedlem - han erstatter Helle Ruwald - mens Anne Katrine Aagaard blev nyvalgt som suppleant.

I Faggruppe Svin blev John Haugegaard valgt som ny formand - han afløser Ken Steen Pedersen. Inge Larsen blev genvalgt som næstformand, og det blev også genvalg til Trine Christner Månsson som bestyrelsesmedlem samt Anne Ovesen som suppleant.

I Faggruppe Familiedyr blev Kerstin Halberg valgt til at afløse Niels Filtenborg-Barnkob som næstformand, mens Anja Warming Andsager afløser Frederik Meyland-Smith. Asger Wenck blev genvalgt som bestyrelsesmedlem, mens valgene til suppleantposterne gik til Jette Watson Christiansen (1. suppleant) og Niels Filtenborg-Barnkob (2. suppleant).

I Faggruppe Heste blev Ginnie Holmes Hørning valgt som ny formand. Hun afløser Kenneth Engelund Lassen. Johanne Cæsar Juhl blev valgt som ny næstformand. På suppleantposterne var der genvalg til Lars Bak (1. suppleant) og nyvalg til Rikke Findshøj Delany (2. suppleant).

I Faggruppe Biomedicin var der genvalg til Anders Permin på formandsposten og Lærke Boye Astrup som næstformand. Ny i bestyrelsen er Ida Thøfner, der erstatter Louise Bundgaard, mens Elisabeth Daldorph blev genvalgt som suppleant.

I Faggruppe Dyresundhed og Fødevaresikkerhed var der nyvalg til Jens Just Knudsen som næstformand. Han afløser Anna-Marie Niemann Christensen. Karen Charlotte B. Østergaard blev valgt som 1. suppleant og Maria Lykke Kaup som 2. suppleant. 

Live-streaming fra DAs generalforsamling.
Mikkel Markussen - nyvalgt formand for Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening.
ADOs formand, Ida Tingman Møller, blev genvalgt for en ny 2-årig periode.
Helle Slot blev genvalgt som formand for Faggruppe Kvæg.
Christine Fossing - formand for Faggruppe Familiedyr.
Hanne Knude Palshof - formand for Den Danske Dyrlægeforening.
På formandsposten i Faggruppe Heste blev Ginnie Holmes Hørning valgt til at afløse Kenneth Engelund Lassen, der ikke kunne genvælges.
Faggruppe Heste klar til at gå online.
Anders Permin igang med at aflægge sin formandsberetning i Faggruppe Biomedicin.
Mette Rørbæk Gantzhorn - formand for Faggruppe Dyresundhed og Fødevaresikkerhed.
Faggruppe Svin havde inviteret professor Lars E. Larsen, KU SUND, til at fortælle om influenza hos grise og zoonotiske risici.
John Haugegaard - ny formand for Faggruppe Svin.

Årsmøde og generalforsamlinger 2021

DDDs årsmøde og dette års generalforsamlinger holdes fredag den 8. og lørdag den 9. oktober på Hotel Nyborg Strand.