Hviletid og vagter i klinisk praksis – kend reglerne

Baggrunden er, at ADO gennem længere tid er blevet opmærksom på, at reglerne om hviletid og udskydelse af hviletid nogle steder i praksis ikke altid håndteres korrekt fra arbejdsgivers side. Særligt i forbindelse med weekendvagter, nattevagter og tilkaldevagter oplever medlemmer usikkerhed om, hvilke regler der gælder – og hvornår man lovligt kan møde på arbejde efter en vagt.

Formålet med dette nyhedsbrev er derfor at skabe klarhed om medlemmernes rettigheder og give et samlet og overskueligt overblik over reglerne efter:

• arbejdsmiljølovgivningen og arbejdstidsreglerne
• EU’s arbejdstidsdirektiv
• overenskomsten for dyrlæger i klinisk praksis 2024-2026

Reglerne om hviletid er indført for at beskytte medarbejdernes sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø og gælder også i klinisk praksis.

Hovedreglen: 11 timers sammenhængende hvile

Efter arbejdsmiljølovgivningen har ansatte som udgangspunkt krav på mindst 11 timers sammenhængende hvile inden for hver periode på 24 timer.

Reglen gælder også for ansatte dyrlæger i klinisk praksis.

Det betyder som udgangspunkt, at man ikke må møde på arbejde igen, før man har haft 11 timers sammenhængende hvile.

Hviletidsreglerne skal beskytte medarbejdernes sikkerhed og sundhed og gælder både ved almindeligt arbejde, vagter og tilkald.

Hvad siger overenskomsten?

Overenskomsten indeholder særlige regler om hviletid i forbindelse med rådighedsvagter og vagtarbejde.

Der sondres mellem:

• nedsættelse af hvileperioden
• udskydelse af hvileperioden
  • Vagter weekend og helligdage (kan indgås uanset nedsættelse eller udskydelse af hviletid er aftalt)

Det er vigtigt at kende forskellen.

Nedsættelse af hvileperioden

Ved rådighedstjeneste/vagt kan den daglige hvileperiode i visse tilfælde nedsættes fra 11 timer til 8 timer.

Det betyder, at medarbejderen kan møde på arbejde igen efter 8 timers sammenhængende hvile.

De manglende 3 timers hvile skal herefter kompenseres inden for de følgende 3 døgn.

Det betyder konkret, at medarbejderen i et af de følgende døgn skal have:

• 11 timers almindelig hvile
• plus de 3 timer, der tidligere blev reduceret

Der skal altså gives samlet kompensationshvile.

Udskydelse af hvileperioden

Overenskomsten giver også mulighed for i særlige situationer at udskyde hvileperioden.

Udskydelse betyder ikke, at hviletiden bortfalder.

Hvis en medarbejder eksempelvis arbejder gennem natten under vagt og derfor ikke får 11 timers sammenhængende hvile i det pågældende døgn, skal den udskudte hviletid afholdes efterfølgende.

Det betyder i praksis, at medarbejderen som udgangspunkt ikke lovligt kan møde på arbejde næste dag, før både:

• den almindelige hviletid, og
• den udskudte hviletid

er afholdt.

Eksempel: Weekendvagt

Et typisk eksempel kan være en dyrlæge, der har vagt fra lørdag morgen til mandag morgen.

Hvis hviletiden under vagten bliver afbrudt af arbejde eller tilkald, kan hviletiden være udskudt.

I sådanne tilfælde skal den udskudte hviletid afholdes efter vagten, før medarbejderen igen kan påbegynde almindeligt arbejde.

Det er derfor ikke nødvendigvis foreneligt med reglerne at gå direkte fra en belastende weekendvagt til almindeligt dagsarbejde mandag morgen uden tilstrækkelig hvile.

Vagter weekend og helligdage (kan indgås uanset nedsættelse eller udskydelse af hviletid er aftalt)

Ved rådighedstjeneste/vagt i weekender og på helligdage på op til 48 timer (fx fra lørdag kl. 8.00 til mandag kl. 8.00) anses de to lovpligtige hvileperioder på 11 timer for afholdt, hvis medarbejderen samlet har haft 4 hvileperioder á 5,5 timer.

Hver hvileperiode på 5,5 timer skal afholdes sammenhængende. Hvis dette ikke er muligt, skal arbejdsgiver sikre, at der indsættes en bagvagt, så medarbejderen kan afholde sine hvileperioder.

Ordningen kan kun anvendes i weekender og på helligdage og højst 8 gange årligt.

48-timersreglen gælder også

Ud over reglerne om hviletid gælder der også en grænse for, hvor meget man må arbejde over tid.

Reglen betyder, at den gennemsnitlige arbejdstid over en periode på 4 måneder ikke må overstige 48 timer pr. uge.

Det betyder ikke, at man aldrig må arbejde mere end 48 timer i en enkelt uge. I perioder med mange vagter eller travlhed kan arbejdstiden godt være højere i enkelte uger.

Men hvis man eksempelvis arbejder meget i én periode, skal det opvejes af perioder med færre arbejdstimer, så gennemsnittet over de 4 måneder samlet set ikke overstiger 48 timer pr. uge.

Hvis en medarbejder eksempelvis arbejder 58 timer i én uge, skal der derfor på andre tidspunkter arbejdes tilsvarende mindre, for at gennemsnittet over de samlede 4 måneder bringes ned igen.

Det er arbejdsgivers ansvar at planlægge arbejdstiden, så reglerne overholdes.

Ved beregningen medregnes blandt andet:

• almindeligt arbejde
• vagtarbejde
• tilkald
• overarbejde
• arbejde udført hjemme for arbejdsgiver

Reglerne skal beskytte ansatte mod en arbejdsbelastning, der over længere tid bliver sundhedsmæssigt uforsvarlig.

Det ugentlige fridøgn

Efter arbejdsmiljølovgivningen har medarbejdere også krav på et ugentligt fridøgn.

Fridøgnet skal så vidt muligt placeres i sammenhæng med en daglig hvileperiode, så medarbejderen opnår reel sammenhængende restitution.

Kontakt ADO ved tvivl eller udfordringer

ADO er opmærksom på, at reglerne om arbejdstid, vagter og hviletid kan være komplekse i praksis.

Hvis du er i tvivl om:

• dine hviletidsregler
• planlægning af vagter
• registrering af arbejdstid
• overholdelse af 48-timersreglen
• eller dine rettigheder efter overenskomsten

opfordrer vi dig til at kontakte ADO.

Vi rådgiver gerne medlemmer om deres konkrete situation og bidrager gerne til dialog om lokale udfordringer omkring arbejdstid og vagttilrettelæggelse.