Gå til sidens indhold
Jobopslag

Vagtdyrlæge til Evidensia Karlslunde Dyrehospital

Bliv vagtdyrlæge på et af Danmarks største døgnhospitaler – og gør en forskel, når det gælder mest.

Er du en engageret, gerne erfaren dyrlæge der kan arbejde selvstændigt, med lyst til at arbejde med akutte patienter på et af Danmarks største vagt- og henvisningshospitaler? Brænder du for at gøre en forskel, når dyrene har allermest brug for dig? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om stillingen

Vi søger en dyrlæge til vores nattevagter på Evidensia Karlslunde Dyrehospital – et stort og topmoderne døgnhospital med mere end 45 ansatte og specialer inden for både medicin og kirurgi.
Som en vigtig del af vores vagtteam vil du møde mange spændende og akutte cases, og du indgår i et stærkt, trygt og professionelt fællesskab.

Arbejdstid: kl. 22.00–07.30
Ansættelsesvilkår: A‑kontrakt

Du får:

  • En struktureret onboarding med oplæring fra vores erfarne vagtteam.

  • En arbejdsdag (og nat), hvor to vagter sjældent er ens.

  • Et hospital med alt relevant in-house udstyr og højt fagligt miljø.

  • En stærk bagvagtskultur og adgang til kollegial sparring – både i vagten og udenfor.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har nogle års praktisk erfaring, gerne inkl. akutte kirurgiske procedurer.

  • Kan arbejde selvstændigt og bevare ro og overblik – også når der er travlt.

  • Er positiv, omstillingsparat og fagligt nysgerrig.

  • Møder dyr, klienter og kollegaer med empati og nærvær.

  • Har erfaring med vagtarbejde (en fordel, men ikke et krav).

Hvad kan vi tilbyde?

  • Høj faglighed i et professionelt miljø med fokus på sparring, læring og udvikling.

  • Et stærkt kollegialt fællesskab og et trygt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden.

  • A‑kontrakt på alle vagter (22.00–07.30).

  • Sundhedforsikring fra første dag.

  • Muligheder for kompetenceudvikling og videreuddannelse.

  • Sociale arrangementer både internt og på tværs af Evidensia Danmark og resten af koncernen.

Om Evidensia Karlslunde Dyrehospital

Vi er et af Danmarks største henvisnings- og døgnhospitaler, og vi modtager dagligt mange medicinske og kirurgiske patienter til udredning og behandling.
Vi arbejder 100 % teamorienteret, deler viden på tværs af fagområder og har altid patienten i centrum.
Vi investerer løbende i både mennesker og teknologi for at sikre den bedst mulige behandling.

Interesseret?

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så hører vi meget gerne fra dig. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Vil du vide mere om stillingen?

  • Julie Muxoll Schrøder, skadestueansvarlig · tlf. 46 15 15 25

  • Jonas Overgaard, hospitalschef · tlf. 46 15 15 25

  • Gitte Wagner, HR‑chef · tlf. 81 77 13 04

Vi glæder os til at høre fra dig.