Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge til den nationale PRRS-reduktionsstrategi

Vil du spille en nøglerolle i en af de vigtigste sundhedsindsatser i dansk griseproduktion? Brænder du for at arbejde med PRRS, saneringer, og sygdomsbekæmpelse, og har du stærke kompetencer inden for rådgivning, projektarbejde og digitale værktøjer? Så er det dig, vi søger som vores nye kollega i den nationale PRRS‑indsats.

Om jobbet

Som dyrlæge i den nationale PRRS‑reduktion får du en central rolle i at planlægge, koordinere og gennemføre den regionale indsats. Du bliver bindeleddet mellem producenter, rådgivere og dyrlæger og får ansvar for at skabe fremdrift, kvalitet og sammenhæng i PRRS-reduktionsstrategien.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Koordinering af regionale PRRS‑saneringer og tæt dialog med lokale dyrlæger og rådgivere.
  • Afholdelse af møder med griseproducenter og facilitering af fælles indsatser.
  • Planlægning og opfølgning på undersøgelser, der understøtter strategien.
  • Administrative opgaver, dokumentation og opfølgning.
  • Formidling af faglig viden mundtligt og skriftligt.

Om dig

  • Du har solid erfaring med PRRS og gerne saneringsarbejde.
  • Du er vant til rådgivning af griseproducenter og kan skabe stærke relationer.
  • Du kan koordinere komplekse forløb og drive samarbejde på tværs.
  • Du har stærke kommunikationskompetencer og formidler klart og engagerende.
  • Du arbejder struktureret og har interesse for data og digitale værktøjer.

Om os

Sundhed & Veterinær Data er en faglig og datadrevet enhed under Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris. Vi arbejder for sundere grise og en mere bæredygtig produktion. Vi omsætter sundheds-, produktions- og laboratoriedata til analyser, risikovurderinger og beslutningsgrundlag, der understøtter PRRS‑reduktionsstrategien, lavere antibiotikaforbrug og bedre smittebeskyttelse.

Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt job med stor betydning for sektoren.
  • Varierede opgaver og faglig udvikling.
  • Et engageret fagmiljø og godt arbejdsmiljø.
  • Arbejdssted: Agro Food Park, Skejby.

Interesseret?

Kontakt afdelingsleder Nicolai Weber, tlf. 2491 4946.
Send ansøgning og CV via link senest 1. april 2026.

Søg stilling

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 15 og 16.
Forventet start 1. juni 2026.

Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.