DDD: Dyrevelfærd er målet – kontrollen er et af midlerne
Flere ressourcer, flere kontroller, "to på kontrolbesøg" og et muligt nyt bødeværktøj. Regeringens akutpakke indeholder flere af de tiltag, som Den Danske Dyrlægeforening har efterlyst. Men mere kontrol kan ikke stå alene, hvis dyrevelfærden for alvor skal løftes.
Regeringen har i dag præsenteret en akutpakke, som skal styrke dyrevelfærdskontrollen efter Rigsrevisionens alvorlige kritik af kontrollen med grises velfærd.
Akutplanen lægger blandt andet op til at hæve kontroltrykket i grise-, kvæg- og fjerkræbesætninger til 30 procent, rekruttere over 100 ekstra medarbejdere og som hovedregel sende to tilsynsførende på kontrolbesøg. Samtidig skal uddannelsen af de tilsynsførende styrkes, og regeringen vil undersøge muligheden for administrative bødeforlæg.
Flere af initiativerne ligger i tråd med det, Den Danske Dyrlægeforening gennem længere tid har foreslået og efterspurgt.
- Kontrollen af dyrevelfærd er et vigtigt element i at sikre, at dyrevelfærdsreglerne overholdes. Derfor er jeg glad for, at regeringen nu tilfører flere ressourcer og tager fat på flere af de problemer, vi har peget på. Der er blevet lyttet, siger Mette R. Gantzhorn, forperson i Den Danske Dyrlægeforening (DDD).
DDD har blandt andet argumenteret for administrative bøder ved klare og veldokumenterede overtrædelser. I akutpakken vil regeringen nu undersøge muligheden for at udstede administrative bødeforlæg direkte til besætningsejere og transportører, så ukomplicerede sager kan afsluttes hurtigere.
- Jeg er glad for, at regeringen vil se nærmere på administrative bøder. De forbedrer ikke dyrevelfærden i sig selv, men de kan sikre en hurtigere konsekvens og samtidig frigøre tid fra administration til kontrol og opfølgning, siger Mette R. Gantzhorn.
Det ligger tæt på DDDs tidligere forslag om at give kontrollen et stærkere sanktionsgreb.
Dyrlægefagligheden skal med
Flere kontroller må imidlertid ikke gå ud over kvaliteten af kontrollen med dyrevelfærd. Derfor ser DDD positivt på, at akutpakken også lægger op til bedre uddannelse og kompetenceudvikling af de tilsynsførende. Men kompetenceudvikling kan ikke erstatte den veterinærfaglige vurdering.
- Det er relevant og vigtigt, at kontrollen gennemføres med høj faglig kvalitet. Netop derfor er det også essentielt, at dyrlæger udgør en væsentlig del af de tilsynsførende. Dyrlæger har et fagligt grundlag, som gør dem i stand til at vurdere eksempelvis syge og tilskadekomne dyr i forhold til blandt andet alvor og varighed. Det er ikke noget, man kan tilegne sig gennem et simpelt kompetenceløft, siger Mette R. Gantzhorn.
Dyrevelfærd skabes i stalden
Selv en markant styrket kontrol kan dog ikke i sig selv skabe bedre dyrevelfærd. Kontrollen kan afdække problemer og sikre, at reglerne bliver overholdt, men ifølge DDD skal der også sættes ind dér, hvor dyrene er.
- Korrekt håndtering af dyr og god velfærd i besætningerne kræver, at de, der passer dyrene til daglig, har de rigtige forudsætninger. Derfor vil uddannelseskrav for alle, der arbejder med produktionsdyr, være et godt sted at starte. I dag er der kun uddannelseskrav til den besætningsansvarlige, men det bør udvides til alle, der arbejder med dyrene, siger Mette R. Gantzhorn.
DDD peger også på muligheden for mere målrettede velfærdsindsatser i besætningerne – enten generelt eller som opfølgning, når der er konstateret problemer. Det kunne fx være en dedikeret veterinær rådgivningsindsats om dyrevelfærd som supplement til den eksisterende sundhedsrådgivning og med inddragelse af både landmanden, den praktiserende dyrlæge og embedsdyrlægerne.
Forebyggelse handler samtidig om de rammer, dyrene lever under. DDD peger blandt andet på avl efter robusthed frem for ensidigt fokus på produktionsoptimering og på behovet for også at se på de lovgivningsmæssige rammer for husdyrproduktionen.
DDD hilser det derfor velkommen, at regeringen også har blik for de forhold, der skal forebygge velfærdsproblemer ude i besætningerne. Her står dyrlægerne klar til at bidrage med den veterinærfaglige viden, når de kommende indsatser skal konkretiseres.
- For grisene kan mere plads og mere rode- og beskæftigelsesmateriale være relevante steder at sætte ind. Men dyrevelfærd er ikke sort-hvid og kan ikke entydigt gøres op i tal. Derfor er det vigtigt, at der også i reglerne er plads til den veterinærfaglige vurdering, siger Mette R. Gantzhorn.