Et tiltrængt løft til dyrevelfærd for hunde og katte i Europa

Med flere end 72 millioner hunde og 83 millioner katte som kæledyr i EU og en årlig handelsværdi på 1,3 milliarder euro har problemer med illegal handel med hunde, dårlige opdrætsforhold og usund avl gennem længere tid udfordret dyrevelfærden og skabt bekymringer for folkesundheden.

Det danner baggrund for EU-Kommissionens forslag, der torsdag den 7. december blev præsenteret på EU Platform on Animal Welfare. Den europæiske dyrlægeforening, FVE, som DDD er en del af, var også til stede for at tale på veterinærernes vegne.

Velfærdskrav for erhvervsmæssigt opdræt, dyrehandlere og internater

Ifølge Kommissionen er målet at standardisere reglerne for dyrevelfærd, der dækker opdrættere, dyrehandlere og internater. Den nye lovgivning skal etablere minimumsstandarder og i højere grad end tidligere understøtte de aktører, der overholder reglerne.

Kravene inkluderer godkendelse af erhvervsmæssige dyrehold, der opfylder kriterierne, fx opdræt, der producerer 2 eller flere kuld/år. Der stilles også krav om mindst ét årligt dyrevelfærdsbesøg af en dyrlæge.

Identifikation og registrering

Dyr, der handles via erhvervsmæssig handel, skal fremover identificeres med en chip og registreres i en national database ved hjælp af en dyrlæge.

Forslaget adresserer også den stigende onlinehandel med dyr ved at indføre et system på onlineplatforme, og der skal være et EU-baseret system, hvor identifikationen kan kontrolleres af EU-borgere. Hensigten med dette er at forebygge svindel og sikre køberne bedre.

Import

I kølvandet på en større EU-koordineret aktion mod ulovlig handel med hunde og katte, der afslørede høj grad af svindel og misinformation - særligt i relation til 3. lande, foreslår kommissionen nu skrappere straffe, øget grænsekontrol og en revidering af toldunionen.

Der skal i højere grad ses på 3. lande, om hvorvidt de lever op til ækvivalente betingelser som i EU. Der eksisterer et sundhedscertifikat, der opdateres med et dyrevelfærdsparameter, og dyret skal være mikrochippet. Som noget nyt skal registreringen i et nationalt register ske inden for 48 timer efter, at dyret er bragt ind i EU.

DDDs synspunkt

Den Danske Dyrlægeforening har kigget langt efter de nye tiltag om blandt andet øget sporbarhed i handlen med familiedyr.

Imidlertid forventes de nye regler at have begrænset effekt på dansk jord, da vi allerede har lovgivning, der sikrer dyrevelfærdsmæssige mindstekrav for hold af henholdsvis hunde og katte.

DDD havde gerne set et krav om obligatorisk mærkning af alle katte og hunde, og ikke kun i erhvervsøjemed, da kravet om registrering i erhvervsøjemed ikke i tilstrækkelig grad imødekommer det store illegale marked, hvor lovbrydere konstant finder nye måder at omgå reglerne på.

Sund avl skal prioriteres

Ifølge Kommissionens forslag skal der sættes ind mod usund avl, herunder forbud mod indavl. Endnu er der ingen konkrete tiltag på bordet, og det er derfor for tidligt at fastslå, hvad der præcist vil blive indeholdt i de implementerende retsakter.

Når oplægget er færdigforhandlet i EU-Parlamentet, er målet at implementere reglerne inden for en periode på 2 år, dog 3 år for ID-mærkning og nationale databaser samt 5 år for importdatabaser og opstaldningsforhold.

Medlemsstater får også beføjelse til at vedtage strengere nationale regler ud over de minimumsstandarder, der fastsættes af EU. Kommissionen understreger, at lovgivningen vil blive håndhævet af medlemsstaterne, der rapporterer til Kommissionen hvert tredje år. Der vil også være regelmæssige overvågningsrapporter for at vurdere implementeringens effektivitet og beslutte eventuelle yderligere foranstaltninger.