Gå til sidens indhold

MedicinTilDyr opdateres

MedicinTilDyr lanceres i opdateret version – både på web og app

Den opdaterede version bliver tilgængelig onsdag den 6. juli 2022 på web-adressen 2022.medicintildyr.dk. Samme dag bliver den opdaterede app tilgængelig, både til Iphone og android-telefoner, der, hvor du normalt henter apps (den gamle app kan afinstalleres når du har downloadet den nye).

I sin opdaterede form er MedicinTilDyr 100 procent baseret på det enkelte lægemiddels produktresume (SPC) samt prisopdateringer fra Lægemiddelstyrelsen. Web og app er altid synkroniseret og sidstnævnte kan naturligvis stadig bruges når man ikke har internetforbindelse.

Layout af MedicinTilDyr betyder, at du i et produktopslag altid vil se ’Terapeutiske indikationer” og ”Dosering og indgivelsesmetode” samt andre relevante dele af SPC som ”Bivirkninger” og ”Kontraindikationer”. Resten af SPC kan udfoldes nedenunder, ligesom du altid – for alle produkter – vil kunne se SPC i pdf-format.

Rækkefølgen i produktopslagene er fastlagt sammen med faggrupperne i Den Danske Dyrlægeforening og Veterinærmedicinsk Forening..

I den nye MedicinTilDyr kan lægemidler fremsøges efter WHO’s ATC-kodesystem, som grupperer lægemidlerne efter organsystemer, kemiske/terapeutiske/farmakologiske undergrupper og endelig en undergruppe for kemiske substanser.

Den eksisterende MedicintilDyr og app fungerer til og med midten af uge 29, hvorefter de tages offline. Efter ’lukning’ af den ’gamle MedicintilDyr overgår web-adressen til den nye, dvs. MedicintilDyr.dk.

Besøg det nye MedicinTilDyr her