Gå til sidens indhold

Puljesalg: DDD overgår til digitale formularer

Fra 1. september 2024 udfaser DDD flere af de fysiske formularer, som dyrlæger i dag kan bestille i puljesalg. Nogle af disse formularer erstattes med digitale filer, mens andre udgår helt.

Tilbageholdelsesseddel

DDD har besluttet at udfase nogle af de fysiske formularer, der i dag kan bestilles af dyrlæger i puljesalg. Visse formularer erstattes derfor pr. 1. september 2024 af digitale filer, som medlemmer kan tilgå, mens andre udgår helt.

De trykte versioner af aftalegrundlaget, attest til klinisk handelsundersøgelse samt røntgenattesten udgår pr. 1. september 2024, og derfor anbefaler vi allerede nu, at hestedyrlæger, der laver handelsundersøgelser, får oprettet en brugerprofil på eHest.

Hvad kan jeg stadig få i trykt format?

Foretrækker du de fysiske formularer, har du stadig muligheden for at bestille:

  • Recept/anvisningsskemaer (010)
  • Tilbageholdelsessedler - produktionsdyr (011)
  • Tilbageholdelsessedler - heste (018)

Øvrige formularer kan bestilles, så længe lager haves, frem til 1. september 2024: 

  • Receptblokke (014) 
  • Medicinregistrering - besætningsopgørelse (015)
  • Medicinregistrering - staldskema kvæg (017)
  • Årligt tilsyn - kvæg (021)
  • Dyrlægens journal (022)
  • Aftalegrundlag, kliniske handelsattester og røntgenattester (dansk eller engelsk)

Læs mere om bestilling og omlægning af DDDs puljesalg 

Handelsundersøgelse sikrest via eHest

Som medlem af DDD og Faggruppe Heste har du den fordel, at du for en overkommelig pris kan købe dig adgang til eHest, hvor du på sikker vis kan udfylde aftalegrundlag og attester i forbindelse med handelsundersøgelser. kontakt os i sekretariatet - så hjælper vi dig i gang. 

Har du spørgsmål til eHest, kan du læse mere her

Beslutningen om udfasning af de trykte attester til handelsundersøgelse medfører flere fordele: 

  • Øget sikkerhed: Digitale formularer i eHest tilbyder en PDF-log, der dokumenterer, at aftalegrundlaget er underskrevet. Dette sikrer, at alle parter har en bekræftet og verificerbar kopi af aftalen.
  • Hurtigere sagsbehandling: eHest-appen muliggør hurtigere og mere effektiv sagsbehandling ved at eliminere behovet for at scanne og sende dokumenter manuelt. Dette sparer tid og reducerer fejl.
  • Miljøhensyn: Overgangen til en rent digital løsning bidrager til en mere bæredygtig praksis ved at reducere papirforbruget og dermed vores miljømæssige aftryk.
  • Færre ressourcer: Digitale løsninger reducerer omkostningerne ved trykning og distribution af fysiske formularer. Dette er en økonomisk fordel for både dig som dyrlæge og DDD.

I tabellen herunder giver overblik over, hvilke formularer der findes hvor.

 

Spørgsmål

Formularer

Hvilke fysiske formularer udgår pr. 1. september 2024?

Receptblokke (014)

Medicinregistrering - besætningsopgørelse (015)

Medicinregistrering - staldskema kvæg (017)

Årligt tilsyn - kvæg (021)

Dyrlægens journal (022)

Aftalegrundlag, kliniske handelsattester og røntgenattester (dansk eller engelsk)

Hvilke digitale formularer findes nu på eHest (kan ikke bestilles hos DDD efter 1. september 2024)?

Aftalegrundlag

Kliniske handelsattester

Røntgenattester (dansk eller engelsk)

Hvilke formularer kan DDD medlemmer hente i PDF format?

Medicinregistrering - staldskema kvæg (017)

Besøgsrapport - tilsyn med dyrehandler (019)

Besøgsrapport - bekendtgørelse om opdræt, erhvervsmæssig handel, pensioner og internater, hunde (020)

Dyrlægens journal (022)

Hvilke blokke kan stadig bestilles efter 1. september 2024?

Bestilles her

(Grundet sommerferie kan der i ugerne 29-30 forventes længere leveringstid).

Recept/anvisningsskemaer (010)

Tilbageholdelsessedler - produktionsdyr (011)

Tilbageholdelsessedler - heste (018)