Tillid kan ikke erstatte tilsyn – og dyrevelfærd kræver dyrlægefaglighed

Dyrenes Beskyttelse har helt ret, når de i Altinget Fødevarer advarer mod, at statslige kontrolopgaver udvandes og overlades til erhvervets egenkontrol. Men vi vil gerne tilføje et afgørende perspektiv: Dyrevelfærdskontrol er kun effektiv, når den udøves af fagprofessionelle med den nødvendige, brede veterinære indsigt – altså dyrlæger.

Det handler ikke kun om hvorvidt, men også om hvordan vi kontrollerer.

Når dyrlægen forsvinder, risikerer dyrene at blive overset

I juni udkom Finansministeriet et flerårigt arbejdsprogram, der sigter mod mindre statslig kontrol og tilsyn i erhvervslivet. Målet er blandt andet at reducere bureaukrati.

Men tilsyn med fx dyrenes sundhed og velfærd er ikke bureaukrati. Det er et samfundsansvar og en myndighedsopgave – og det gælder ikke kun veterinærkontrollen i staldene. Det omfatter også kontrol med medicinanvendelse, smittebeskyttelse, transport og håndtering af syge dyr samt overholdelse af lovgivningen generelt i hele produktionssystemet. Alle disse områder kræver fagligt funderet tilsyn, hvis vi skal sikre ansvarlighed og ensartethed på tværs af landets dyrehold.

Når dyrlægerne fjernes fra kontrolopgaven – eller kun er til stede sporadisk – svækkes netop den faglighed og kontinuitet, som dyrevelfærden hviler på. Samtidig risikerer vi, at alvorlige problemer ikke bliver opdaget i tide.

Faglig konsistens er afgørende for tilliden til kontrollen

I Den Danske Dyrlægeforening ser vi med stor bekymring på den udvikling, hvor veterinærkontrollen i stigende grad varetages af andre faggrupper end dyrlæger – og hvor kontrollen overordnet svækkes. Det underminerer den nødvendige faglighed og skaber et ulige kontrolsystem, hvor dyrevelfærden bliver afhængig af, hvem der kommer på kontrolbesøg.

Når kontrolopgaver varetages af faggrupper med forskellig baggrund og autorisation, opstår der risiko for uensartet praksis og uklare snitflader i myndighedsudøvelsen.

Dyrevelfærd må ikke blive et område præget af forskelligartede praksisser. Det er og bør være en klar og konsistent myndighedsopgave, hvor fagligheden er styrende, og hvor rammerne er tydelige for alle, der arbejder med kontrollen.

Når faglig kontrol skal have gennemslagskraft

Det er afgørende at fastholde, at myndighedskontrollen på dyrevelfærdsområdet er fagligt funderet og udføres af dyrlæger. Men fagligheden i sig selv er ikke nok, hvis embedsdyrlægerne ikke samtidig har de nødvendige værktøjer til at handle med.

I dag mangler der adgang til administrative sanktioner som fx bøder, og mange sager trækker ud i lange og ineffektive forløb. Det underminerer både dyrlægernes handlekraft og tilliden til kontrolsystemet.

Problemet er de politiske rammer, der begrænser dyrlægernes mulighed for at bruge deres kompetencer fuldt ud – og som i sidste ende går ud over dyrevelfærden. Derfor har vi brug for et kontrolsystem, der ikke alene bygger på dyrlægefaglig indsigt, men også giver reel mulighed for at reagere hurtigt, konsekvent og med tydelige følger.

Intentioner skal følges af handling

Regeringens dyrevelfærdsaftale Sammen om dyrene rummer flere gode intentioner: Øget kontrol, styrket dyreværn og fokus på strafskærpelser. Men gode intentioner kan ikke stå alene. Hvis de ikke følges op af konkrete politiske prioriteringer – flere ressourcer, stærkere faglig forankring og effektive redskaber – risikerer vi et kontrolsystem, der ser robust ud på papiret, men som i praksis ikke kan løfte opgaven.

Hvis vi fjerner dyrlægerne fra kontrollen – eller indskrænker deres muligheder for at handle – fjerner vi det mest centrale fundament for at opdage, forebygge og dokumentere velfærdsproblemer. Det får konsekvenser - og vi ser dem allerede nu.

Fødevarestyrelsens velfærdskontrol i 2024 viste, at i knap en tredjedel af besøgene blev konstateret overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne. Det bør få alarmklokkerne til at ringe – ikke kun hos os, men også hos beslutningstagerne.

Dyrevelfærd er ikke en opgave, der skal effektiveres væk i et økonomisk regneark. Den skal sikres gennem faglighed, tilsyn og konsekvens. Det kræver, at kontrollen udføres af dyrlæger. Det kræver, at dyrlægen kommer regelmæssigt i staldene. Og det kræver, at embedsdyrlægerne får de redskaber og rammer, de har brug for til at beskytte dyrene.

Tillid er godt, men tilsyn er bedre. Og dyrevelfærd kræver begge dele – men fremfor alt kræver den politisk vilje til at sikre, at den er funderet på faglighed og følges op af handling.