Sund fornuft: Ny bekendtgørelse sætter endelig grænse for usund hundeavl i Danmark

^{FOTO COLOURBOX}

Fra 1. juli 2025 bliver det forhåbentligt slut med ureguleret hundeavl i Danmark. En ny bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde fastsætter klare rammer med det grundlæggende princip, at ingen hund må indgå i avl, hvis den vides at have arvelige egenskaber, som medfører risiko for negativ påvirkning af fremtidig afkoms sundhed og velfærd. Som eksempel herpå indføres krav om specifikke sundhedsundersøgelser for udvalgte racer, der er særligt disponerede for visse arvelige lidelser.

Hos Den Danske Dyrlægeforening (DDD) er der stor tilfredshed med, at lovgivningen nu tager fat om roden af problemet.

– Det er helt afgørende, at vi nu sætter klare grænser for, hvornår og hvordan man kan avle på hunde. Vi har kæmpet for dette i årevis – både fagligt og politisk, både nationalt og internationalt, siger Christine Fossing, forperson for DDDs Faggruppe Familiedyr.

Bekendtgørelsen er en udløber af et bredt samarbejde mellem flere interessenter – herunder DDD, dyreværnsorganisationer og Dansk Kennel Klub – med et fælles ønske om at forbedre hundes sundhed og velfærd i Danmark. Ikke med symbolpolitik, men med fagligt funderede løsninger.

– Dette brede samarbejde har været afgørende for, at vi nu står med en bekendtgørelse, der både tager højde for hundenes sundhed og velfærd og for virkeligheden i dyreklinikkerne, siger Christine Fossing.

Når frivillighed ikke rækker

Til trods for et mangeårigt fokus på problemerne ved ekstrem avl er der ikke sket tilstrækkelige forbedringer i praksis. Manglende lovgivning har gjort det vanskeligt at håndhæve sund avlspraksis, og frivillige retningslinjer har vist sig utilstrækkelige. Samtidig er mange hundekøbere uvidende om de sundhedsproblemer, der følger med ekstreme avlsegenskaber.

Derfor markerer den nye bekendtgørelse et nødvendigt skifte fra opfordringer til egentlige krav. Fremover vil det være klart reguleret, at hunde med sundhedsproblemer ikke må indgå i avl – uanset hvor søde de ser ud, eller hvor eftertragtet udseendet måtte være. Det gælder fx at hunde, der har svært ved at trække vejret, har smertelige arvelige lidelser, eller er disponerede for andre alvorlige arvelige lidelser, ikke må indgå i avlen – og dette er uanset, om man er privat eller kennel. Og det gælder for alle hunde – både racehunde og krydsninger/blandinger.

Der sættes samtidig grænser for, hvor mange gange en tæve må føde, og hvor længe der skal gå mellem kuld – og det bliver slut med avl på nært beslægtede dyr og tæver, der har været igennem flere kejsersnit.

Tiltagene skal således beskytte både tæver og hvalpe mod overbelastning og lidelse.

– Det er et vigtigt første skridt mod mere ansvarlig avl. Det giver dyrlæger et konkret værktøj til at tage den svære, men nødvendige samtale med ejere, opdrættere og købere, siger Christine Fossing.

Virkeligheden i klinikken og den uregistrerede avl

DDD understreger, at lovgivningen ikke kan stå alene. Det er ude i klinikkerne, at reglerne skal leve – i mødet med hundeejere, der måske lige har købt en hund med håb om at avle.

– Det er ikke populært at fortælle en ejer, at deres hund ikke bør bruges i avl. Det kræver faglighed, men også kommunikation og forståelse – og her har vi brug for oplysning og støtte, siger Christine Fossing.

Samtidig advarer DDD om en voksende gråzone: Den stigende og uregistrerede avl på blandingshunde og såkaldte designerhunde, som falder uden for kennelklubbernes systemer.

– Mange tror, at blandingshunde per definition er sunde, men det er ikke nødvendigvis sandt. Avl bør altid forgå med god faglig rådgivning omkring forældredyrenes sundhed. Derfor beder vi alle køberne om at anskaffe deres hunde fra opdrættere og ejere, som kan fremvise bevis for ansvarlig avl. Hvis man er i tvivl, bør man tage en snak med sin lokale dyrlæge om, hvad dette indebærer, siger hun og bemærker samtidig, at det er ejers ansvar, at hunden, som bruges i avl, er sund og egnet til dette.

Oplysning er afgørende

Men reglerne kan ikke stå alene. Hvis de skal gøre reel forskel, kræver det, at hundeejerne forstår, hvad de nye krav betyder – og hvorfor de er nødvendige. Det forudsætter en bred og professionel oplysningsindsats, som ikke kun lægges i hænderne på landets dyrlæger.

– Vi taler om et grundlæggende skifte i forståelsen af, hvordan man avler hunde med ansvar og hensyn til sundhed. Det kræver, at myndighederne hjælper med at informere befolkningen bredt, siger Hanne Knude Palshof, forperson for Den Danske Dyrlægeforening.

Hun understreger, at det ikke kan overlades til den enkelte klinik at forklare hele baggrunden for reglerne, når hundeejere møder dem for første gang. Der skal kommunikeres offensivt, systematisk og landsdækkende gennem myndighedernes kanaler.

– Ellers bliver bekendtgørelsen endnu et sæt gode intentioner, der aldrig for alvor når ud til dem, den handler om: Hundeejerne, tilføjer hun.

Behov for opfølgning – og bredere lovgivning

For at sikre, at bekendtgørelsen får den ønskede effekt, foreslår DDD en nulpunktsanalyse af den nuværende sundhedstilstand og avlspraksis i Danmark.

– Vi har brug for fakta, hvis vi skal måle effekten af lovgivningen, siger Christine Fossing.

Hun peger desuden på, at andre dyrearter – fx katte og kaniner – også er udsat for ekstrem avl og bør omfattes af lignende regler.

Med bekendtgørelsen er der sat en vigtig retning: Dyrevelfærd skal veje tungere end ekstreme udseender og hurtige avlsgevinster.

– Vi skal hjælpe ejerne til at forstå, at det ikke handler om forbud – men om fremtid. En fremtid, hvor hunde trækker vejret frit, lever uden smerter og får et liv med kvalitet. Det er vores fælles ansvar, afslutter Christine Fossing.

For yderligere information kan du kontakte:

Pressekontakt: Pia Rindom, pr@ddd.dk, tlf. +45 6917 0168

Talspersoner:
Christine Fossing, forperson for DDDs Faggruppe Familiedyr, tlf. +45 2515 5652

Hanne Knude Palshof, forperson for Den Danske Dyrlægeforening. Tlf. +45 3140 9101