Gå til sidens indhold

Ændring af lægemiddelloven og apotekerloven vedr. opsplitning af lægemiddelpakninger

Den Danske Dyrlægeforening glæder sig over udsigten til lovændringer, der gør det muligt for dyrlæger og apotekere at opsplitte lægemiddelpakninger til veterinært brug. ​

I sit høringssvar lægger DDD bl.a. vægt på:

  • At mulighed for at udlevere afmålte mængder medicin er et vigtigt skridt mod mere ressourceeffektiv brug af medicin til gavn for dyrene og dyreejerne/landmændene.
  • At udlevering af afmålte mængder medicin vil fremme, at medicin anvendes efter dyrlægens anvisning og dermed understøtte bestræbelserne på at reducere antibiotikaresistensudvikling.
  • At ordningen vil gøre det lettere for dyrlæger at ordinere det fagligt mest korrekte præparat til en given behandling, når der ikke skal tages hensyn til pakningsstørrelser, hvilket ligeledes understøtter kampen mod antibiotikaresistens.

Læs DDDs høringssvar