Høringssvar om dyresundhedsmæssige krav til samlesteder og handelsbesætninger
Dyrlægeforeningen anser det for en væsentlig forringelse af dyrevelfærd og dyresundhed, at Fødevarestyrelsen vil tillade, at dyr fremover kan opstaldes på samlesteder i op til 6 dage i stedet for 24 timer, som er gældende i dag. Opstaldning på samlestederne er i sig selv belastende for dyrene, og vi frygter, at længere ophold vil have store negative velfærdsmæssige konsekvenser.