Prisdebat

Konkurrencelovens § 6 forbyder aftaler og vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder, når de begrænser konkurrencen.  

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i november 2025 vejledningen »Kommunikation i brancheforeninger og konkurrencereglerne«. Den henvender sig til brancheforeninger, men gælder efter sin egen ordlyd også »andre sammenslutninger af virksomheder«. Vejledningen danner samtidig grundlag for den kortere og mere branchespecifikke vejledning, som DA, ADO, VeL og DDD arbejder på at opdatere netop nu.  

To sager har afgrænset rammen for netop denne branche 

2005:
Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening (dengang Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforening, forkortet PDA) henvendte sig i 2003 selv til Konkurrencestyrelsen for at få afklaret om deres vedtægter var i overensstemmelse med konkurrenceloven. PDAs daværende vedtægter gav foreningen eneret til at forhandle aftaler om honorarer på medlemmernes vegne – og var i to tilfælde blevet brugt til at forhindre private foreninger i at indgå aftaler med udvalgte dyrlæger. Konkurrencerådet afgjorde, at eneretten begrænsede den enkelte dyrlæges frihed til selv at fastsætte og bruge sine priser som konkurrencemiddel, og påbød foreningen at ophæve bestemmelserne inden fire uger og orientere medlemmerne. Påbuddet omfattede udtrykkeligt ikke de aftaler, der var undtaget som løn- og arbejdsforhold efter konkurrencelovens § 3 eller havde hjemmel i lov — blandt andet aftalerne med Fødevarestyrelsen om honorar for kødkontrol.
Link: Konkurrencerådets afgørelse af 26. oktober 2005

2013:
Den Danske Dyrlægeforenings etiske kodeks fastslog, at det var god etik "at undlade at søge at fastholde henviste klienter", og at man ved en kollegas død skulle undlade at nedsætte sig inden for 15 kilometer fra praksis, indtil den var solgt, dog længst i seks måneder. Foreningens erklærede hensigt med henvisningsreglen var at sikre, at ingen dyrlæge undlod at henvise til specialbehandling af frygt for at miste kunden — et formål Konkurrencerådet selv kaldte prisværdigt. Afgørende var dog reglens objektive virkning, og rådet dokumenterede med citater fra flere dyrehospitalers hjemmesider, at den blev udmøntet, så kunderne blev afskåret fra selv at vælge den klinik, de var henvist til. Rådet fandt reglerne i strid med konkurrenceloven og påbød foreningen at ophæve dem, at afstå fra tilsvarende vedtagelser fremover og at orientere samtlige medlemmer om, at bestemmelserne var ugyldige, og at medlemmerne frit kunne overtage hinandens kunder.
Link: Konkurrencerådets afgørelse af 29. maj 2013

Både 2005- og 2013-sagen er gengivet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse fra juni 2026. 

Styrelsen offentliggjorde den 11. juni 2026 et kort notat om prisudvikling og konsolidering i branchen. Hovedindholdet: 

Priser.
Priserne på dyrlægetjenester er steget knap 50 pct. siden januar 2020. Til sammenligning er tandlægebehandling steget 23 pct. og fødevarer 31 pct. i samme periode, mens forbrugerpriserne generelt er steget omkring det halve af dyrlægetjenesternes stigning. 

Efterspørgsel.
Styrelsen peger på, at efterspørgslen efter dyrlægeydelser ser ud til at være steget efter covid-19 – antallet af registrerede hunde steg markant – og at stigende efterspørgsel ofte medfører højere priser, navnlig hvis noget begrænser mulighederne for at udvide kapaciteten. Styrelsen nævner her mangel på dyrlæger. 

Konsolidering.
VetGruppen havde to klinikker i 2019 og har i dag 54. VetGruppen, Evidensia og AniCura beskæftigede tilsammen 1.165 ansatte i 2023, svarende til 29 pct. af alle ansatte i branchen, mod 341 ansatte i 2020, svarende til 9 pct. 

Vurdering af konsolidering.
Styrelsen beskriver både fordele og ulemper: stordriftsfordele og bedre indkøbspriser på den ene side, risiko for lokal markedsmagt på den anden. 

Tillidsgode.
Styrelsen beskriver dyrlægeydelser som et tillidsgode, hvor dyrlægen både vurderer behandlingsbehovet og udfører og prissætter behandlingen, og hvor dyreejeren sjældent selv kan validere vurderingen. 

Internationalt.
I Sverige er priserne steget 40 pct. for almindelige og 50 pct. for akutte behandlinger 2020-2025. I Storbritannien er over 60 pct. af klinikkerne i dag ejet af større koncerner mod 10 pct. i 2013, og den britiske konkurrencemyndighed opgør gennemsnitspriser i koncernejede klinikker som 18 pct. højere end i uafhængige. Den hollandske myndighed opgør prisstigninger på op til 21 pct. på behandlinger og op til 51 pct. på medicin efter opkøb. 

Anbefalinger i udlandet.
Konkurrencemyndighederne i Sverige, Storbritannien og Holland anbefaler blandt andet krav om prisoplysning på hjemmesider, en national prissammenligningsside, nationale behandlingsretningslinjer og tydelig oplysning om kædetilhørsforhold. Styrelsen understreger, at den ikke har taget stilling til anbefalingerne i en dansk kontekst. 

Status.
Styrelsen skriver, at den følger udviklingen i branchen tæt og vil overveje de videre skridt. Der er ikke igangsat en undersøgelse eller en sag. 

Søren Saxmose Nielsen, Tove Christensen og Peter Sandøe, alle Københavns Universitet, har gennemført et registerbaseret studie af anonymiserede forsikringsdata fra Agria Dyreforsikring. 

Læs hele artiklen her 

Datagrundlag 

Data omfatter de 30 hyppigste diagnosekoder for henholdsvis hund og kat i perioden 2016-2025. Fordi nogle koder udgik og andre kom til undervejs, indgår 17 af de 30 koder for hunde og 25 for katte i den samlede opgørelse. 

• 240.622 fakturaer fordelt på 114.526 hunde 

• 25.020 fakturaer fordelt på 10.823 katte 

• Medianalder 4,5 år for hund, 4,2 år for kat 

Det, der måles, er ikke prisen på en enkelt ydelse, men den samlede pris for et sygdomsforløb. Det er den væsentligste forskel på denne undersøgelse og Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, som følger enkeltydelser som konsultation, røntgen og tandrensning. 

Resultater 

Inflationskorrigeret til 2025-priser, median per sygdomsforløb:  

Det svarer til en stigning på 89 pct. for hunde og 97 pct. for katte. Medregnes også ikke-kompenserede fakturaer, er stigningen 105 pct. for begge dyregrupper. 

For enkelte diagnosekoder er stigningerne betydeligt større. Hos katte er de tre største: sygdom uden kendt årsag i hud og underhud (246 pct.), sygdom med ukendt årsag i øvre luftveje (220 pct.) og apati (195 pct.). Hos hunde topper hoste i øvre luftveje (122 pct.) og hot spot (117 pct.). 

Til sammenligning viser Danmarks Statistiks indeks for dyrlægetjenester en stigning på 49 pct. fra januar 2020 til maj 2026, mens det generelle forbrugerprisindeks steg 19 pct. 

Forfatternes egne forbehold 

Forfatterne fremhæver selv fem begrænsninger: 

1. Kun forsikrede dyr. Sandsynligheden for at tegne forsikring stiger med ejerens indkomst. De inkluderede dyr tilhører derfor formentlig ejere med større økonomisk råderum end populationen som helhed, og forsikring kan reducere prisfølsomheden. 
   
   
2. Skæv racefordeling. Racehunde og racekatte er overrepræsenteret. Efterspørger disse ejere mere omfattende diagnostik, kan de estimerede omkostninger overvurdere niveauet i befolkningen. 
   
   
3. Kun dækkede behandlinger. Særligt omkostningstunge behandlinger kan være underrepræsenterede, hvis de falder uden for dækningen. 
   
   
4. Ingen oplysning om vagt. Data indeholder ikke oplysning om, hvorvidt behandlingen blev udført inden for eller uden for normal åbningstid. Forfatterne skriver: »hvis flere dyr over tid kommer til konsultation uden for normal åbningstid, så vil priserne være overestimeret.« Samme artikel beskriver, at vagtberedskabet i stigende grad varetages af kæderne, og at mindre klinikker henviser dertil uden for åbningstid. Hvad det tilsammen betyder for opgørelsen, fremgår ikke af undersøgelsen. 
   
   
5. Ikke identiske ydelser. Stigningerne må ikke læses som prisstigninger på den samme behandling. Diagnostiske muligheder og behandlingsintensitet har ændret sig i perioden. Forfatterne giver selv eksemplet: en hund med diarré kan i 2016 have fået klinisk undersøgelse og medicin, mens en tilsvarende hund i 2025 kan have fået blodprøver, ultralyd, PCR-test og kontrolbesøg.
   
   

Hvad forfatterne konkluderer – og ikke konkluderer 

Forfatterne skriver, at resultaterne »i sig selv ikke [siger] noget om, hvorvidt disse stigninger er rimelige eller urimelige«. En vurdering af det vil efter deres eget udsagn kræve to ting: en undersøgelse af udgifterne ved at drive et stadig mere avanceret og specialiseret udbud af veterinære behandlinger, og en undersøgelse af, i hvilken grad ordentlige løn- og arbejdsforhold er sikret for de ansatte dyrlæger. 

De peger desuden på behov for videre forskning i sammenhængen mellem prisudvikling, ejerstruktur, forsikringsforhold samt forventninger til og adgang til veterinær behandling – også uden for dagtimerne på hverdage. 

Susie Jessen (Danmarksdemokraterne) stillede den 15. juni 2026 to § 20-spørgsmål til erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard. Begge blev besvaret den 23. juni.

S 25 spurgte, om ministeren ville lade Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøge konkurrenceforholdene på markedet for dyrlægeydelser, herunder om der i visse geografiske områder eller på bestemte tidspunkter – weekender og uden for normal åbningstid – er så begrænset konkurrence, at det medfører urimeligt høje priser.

Ministeren svarede, at styrelsen som uafhængig konkurrencemyndighed allerede har fokus på markedet, henviste til analysen fra juni, og oplyste, at styrelsen »følger i dag udviklingen i branchen tæt og vil overveje de videre skridt.«

S 26 spurgte til ministerens holdning til en journaliserings- eller specifikationspligt for dyrlægebehandlinger efter tandlægemodellen. Forslaget var på det tidspunkt allerede rejst offentligt af Agria Dyreforsikring.

Ministeren svarede, at han ikke mener, at yderligere journaliserings- og dokumentationskrav er løsningen. Han pegede på, at der allerede gælder regler om, at anvendte lægemidler skal fremgå af fakturaen, at mange praktiserende dyrlæger fører journal, og at en standardisering af journalkrav på tværs af mange dyrearter og behandlingstyper vil kunne vise sig yderst kompleks.

Pressemeddelelsen af 8. april 2026. DDD og Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening opfordrede til, at dyrlægen lægger de diagnostiske og behandlingsmæssige muligheder frem – fra de enkle til de avancerede – og forklarer effekt, risici og økonomiske konsekvenser, samt at dialogen fortsætter undervejs i forløbet. Pressemeddelelsen fastslår, at dyrlægens opgave er at sikre et fagligt solidt grundlag for beslutningen, ikke at træffe den på ejerens vegne. Læs pressemeddelelsen 

Den fælles vejledning, maj 2026. Udarbejdet af DA, DDD, ADO og VeL i fællesskab på grundlag af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning til brancheforeninger. Den samler de konkurrenceretlige rammer for, hvad den enkelte virksomhed selv skal beslutte, og konkrete anbefalinger til dialogen med dyreejeren: forventningsafstemning inden behandlingen går i gang, håndtering af utilfredse kunder og af henvendelser fra pressen.  

Vejledningen er under opdatering 

ADO's pressemeddelelse, 12. maj 2026. Ansatte Dyrlægers Organisation pegede offentligt på, at de ansatte dyrlæger møder dyreejernes frustration direkte, selvom de ikke træffer beslutninger om priser, og opfordrede klinik- og kædeejere til at tage del i debatten. ADO pegede samtidig på de psykosociale konsekvenser og henviste til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø i klinisk dyrlægepraksis fra 2022. Her svarede 29,9 pct. af de ansatte dyrlæger, at de inden for de seneste tolv måneder havde været udsat for trusler i forbindelse med arbejdet. Blandt alle, der rapporterede trusler, kom de i 94,7 pct. af tilfældene fra kunder.  14,5 pct. af de ansatte dyrlæger scorede over tærsklen for klinisk depression på Major Depression Inventory.  Undersøgelsen sammenligner ikke den gruppe direkte med landsgennemsnittet, men ser man på alle undersøgelsens 883 deltagere samlet, var andelen 15,1 pct. mod 9,0 pct. blandt danske lønmodtagere.. Læs pressemeddelelsen 

DA's orientering, 13. maj 2026. Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening orienterede sine medlemsvirksomheder om rammerne for foreningens rolle: »Vores opgave er ikke at føre debat på medlemmernes vegne om priser, men at sikre, at I har et solidt fagligt og juridisk grundlag.« Læs orienteringen 

Faggruppe Hestes besvarelser. Artikel i Ridehestens februarnummer 2026 og en skriftlig, punktvis besvarelse af 14 spørgsmål fra Dansk Varmblod. 

Pressenævnssagen 2025. DDD og DA fik medhold i, at Ridehesten havde brudt god presseskik.