Gå til sidens indhold

Ferielukket mellem jul og nytår

Når din virksomhed holder lukket mellem jul og nytår, er der nogle ting, du skal huske.

Når din virksomhed holder lukket mellem jul og nytår, skal du huske følgende:

  1. at dine medarbejdere skal gemme optjente feriedage svarende til lukkedagene,
  2. at varsle dine medarbejdere, at feriedage svarende til lukkedagene skal afvikles i perioden.

Varslingen skal foregå 1 måned før, ferie påbegyndes svarende til et tidspunkt i november. Er medarbejderne allerede orienteret om lukkedagene i jeres personalehåndbog, er der ikke krav om yderligere varsling.

Du kan kræve som arbejdsgiver, at medarbejderne holder ferie under ferielukning af virksomheden, uanset om de har optjent tilstrækkeligt med betalte feriedage til ferielukningsperioden.

Du har pligt til så vidt muligt at reservere medarbejdernes feriedage til ferielukningen. Hvis dagene ikke er reserveret, skal arbejdsgiver betale løn til medarbejderen under ferielukningen. Vær derfor opmærksom på, om medarbejderne har nok ferie til lukkedagene.

Hvis medarbejderen skal betales løn under ferielukningen, fordi der ikke er reserveret betalte optjente feriedage svarende til lukkeperioden, udgør lønnen

  • for en timelønnet medarbejderens dagløn på baggrund af medarbejderens sædvanlige løn de sidste fire uger op til ferielukningen.
  • for en månedslønnet medarbejder 4,8 % af lønnen pr. feriedag.

Hvis en medarbejder er blevet trukket i løn under ferie, har denne ret til efterbetaling i takt med at de allerede aftalte feriedage optjenes, da medarbejdere alene optjener 25 feriedage til brug årligt. Efterbetalingen skal ske med udgangspunkt i medarbejderens løn på ferietidspunktet.

Hvis der ikke er reserveret nok betalte optjente feriedage, har medarbejderen ret til at holde betalt ferie på forskud, hvis medarbejderen har været ansat hele det forudgående ferieår. Det er en betingelse, at ferie  kan optjenes indenfor samme ferieår. Se vores skabelon til brug herfor her: Ferie | Den Danske Dyrlægeforening

For en medarbejder med feriegodtgørelse opgøres den sædvanlige løn som et gennemsnit over de sidste fire uger før ferien.

Se evt. DAs vejledning om ferieloven her: Ferie | Den Danske Dyrlægeforening