Skatteregler for 2025 ift. personalejulegaver og -goder
Julen er både gavernes og godernes tid – det er derfor en god idé at have styr på momsreglerne, før du kommer i gavehumør.
En medarbejder må modtage gaver og mindre personalegoder for max DKK 1.400 kr. inkl. moms i 2025 uden at betale skat. Der findes dog nogle særregler.
Julegaver af en max-værdi på DKK 1.000 udløser aldrig beskatning. Dette kaldes ”friholdt julegaveloft”. Arbejdsgiver kan derudover give gaver og mindre personalegoder for max DKK 400 kr. i 2025 uden at medarbejderen beskattes., da den samlede gaveværdi ikke overstiger DKK 1.400 inkl. moms.
Giver arbejdsgiver gaver eller personalegoder for mere end DKK 400 og en julegave for max DKK 1.000, udløser det en beskatning for medarbejderen af det overstigende beløb i forhold til beløbsgrænsen på DKK 1.400 inkl. moms.
Giver arbejdsgiver en julegave med en værdi over DKK 1.000, overskrides det friholdte julegaveloft. Beløbet bliver en del af gaveværdien med beløbsgrænse på DKK 1.400 inkl. moms. Overskrides dette beløb, beskattes medarbejderen af hele beløbet.
Gavekort
En medarbejder skal altid betale skat af kontantgaver. Dog gælder der særregler for gavekort.
Giver arbejdsgiver et gavekort, der kan ombyttes til kontanter eller med bred anvendelsesmulighed fx til et stormagasin, supermarked, en restaurant eller lign., udløses der beskatning for medarbejderen.
Gavekortet er dog skattefrit for en medarbejder, hvis der er tale om:
- Få, udvalgte gaver hos en udbyder på nettet,
- Gavekort til en af arbejdsgiveren på forhånd valgt specifik gave til den enkelte medarbejder, eller
- Gavekort til én bestemt navngiven restaurant, hvor det kun kan bruges til dagens tre-retters-menu eller til én ud af 3 tre-retters-menuer sammensat af arbejdsgiveren.
De samme beløbsgrænser gør sig gældende ved gavekort, hvor der kan gives gavekort for DKK 1.000 som julegave, og samlet set må gaver og mindre personalegoder gives for for max DKK 1.400 inkl. moms i 2025.
Læs nærmere om skattereglerne her: https://skat.dk/borger/personalegoder-hvis-du-er-medarbejder/gaver-fra-arbejdsgiver