Gå til sidens indhold

Fagveterinærsygeplejerske i klinisk ernæring

Kompetencegivende deltidsstudie for autoriserede veterinærsygeplejersker med minimum 1 års anciennitet i klinisk praksis.

COLOURBOX11711589

Den Danske Dyrlægeforening, Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Universitetshospitalet for Familiedyr/KU SUND udbyder i samarbejde en fagveterinærsygeplejerskeuddannelse i klinisk ernæring.

Der udbydes et ny uddannelsesforløb målrettet svenske, danske og norske veterinærsygeplejersker. Kursusforløbet er på engelsk (med deltagelse af svensk, norsk og dansktalende undervisere) og afvikles delvist fysisk på Universitetshospitalet for Familiedyr og delvist som online oplæg.

Læs mere om uddannelsen nedenfor.

Det forventes, at det nye forløb starter op med et online intro webinar den 3. juni 2025. Første modul afvikles den 17.-18. juni 2025.

Hvis du ønsker at deltage på dette hold, skal du sende en mail til DDD Kursus (kursus@ddd.dk). 

Behov for efteruddannelse inden for klinisk ernæring

Korrekt ernæring er essentiel for alle vores patienter. Klienterne forventer at blive rådgivet om ernæring af både deres raske og syge dyr hos dyrlægen, og ifølge WSAVA bør ernæringsvurdering være en integreret del af enhver konsultation. Dette uddannelsestilbud giver jeres klinik mulighed for at kunne rådgive baseret på et informeret og evidensbaseret grundlag omkring en bred vifte af ernæringsrelaterede emner.

Med ernæringsrådgivning kan vi understøtte normal udvikling og funktion af det raske dyr i alle livsstadier. Vi kan øge dyrenes livskvalitet ved at forebygge og behandle overvægt, og vi kan, med sygdomsdiæter understøtte behandling af kroniske lidelser såsom gigt, sukkersyge, allergi og nyrelidelser. En fagveterinærsygeplejerske i klinisk ernæring vil kunne spille en central rolle i rådgivning af ejere omkring hensigtsmæssig ernæring af både raske og syge dyr samt være i stand til at tilrettelægge og gennemføre f.eks. slankeprogrammer.

  • Uddannelsens forløb

    Uddannelsen forløber over 1 år og består af 7 moduler á 1-2 dage (i alt 12 dage).

    Modul 1-6 består af teoretisk undervisning samt praktiske øvelser f.eks. workshops, beregninger og cases. Der afholdes fysisk undervisning på 3 moduler og 3 moduler består af online undervisning.

    Modul 7 er eksamen.

    Derudover indgår 2 dages praktikophold i Vægttabsklinikken/Klinisk Ernæring Specialservice på Universitetshospitalet for Familiedyr.

    Efter hvert modul vil der være hjemmearbejde i form af opgaver, der skal besvares til næste modul.

    En case-log med 25 cases skal indsendes og godkendes løbende. Der gives feedback på case-log, hvorefter det forventes at denne rettes til og genindsendes. Case-log skal være godkendt, inden kursisten kan gå op til eksamen.

  • Tidsplan

    Opstart juni 2025 med online intro og online webinar den 3/6-25.

    Modul 1 (fysisk): tirsdag 17/6-25 til onsdag 18/6-25

    Modul 2 (online): torsdag 28/8-25

    Modul 3 (fysisk): tirsdag 30/9-25 til onsdag 1/10-25

    Modul 4 (online): tirsdag 2/12-25

    Modul 5 (fysisk): tirsdag 24/2-26 til onsdag 25/2-26

    Modul 6 (online): tirsdag 7/4-26 og tirsdag 28/4-26

    Modul 7 (eksamen, fysisk): torsdag 18/6-26 til fredag 19/6-26

  • Undervisere

    Der vil være deltagelse af svenske, norske og danske undervisere.

    De danske undervisere er:

    Professor Charlotte Bjørnvad, Dyrlæge, Ph.d., Dipl. ECVCN, Specialist i komparativ ernæring, KU SUND

    Dyrlæge Kathrine Stenberg, Ph.d., resident ECVCN, KU SUND

    Aut. Veterinærsygeplejerske Mette Hedelund Rasmussen, Fagveterinærsygeplejerske i klinisk ernæring, KU SUND

    Lektor i carnivor og komparativ ernæring Caroline Marcussen, Cand. Scient. Agro., Ph.d., KU SUND

    Derudover er der planlagt interne og eksterne foredragsholdere.

  • Adgangskrav

    Autoriseret veterinærsygeplejerske med 1 års anciennitet/erhvervserfaring. Dispensation for afvigelse fra optagelseskravet kan gives efter individuel vurdering af ansøgeren.

    Der skal vedhæftes dokumentation for autorisation ved tilmelding.

  • Krav til klinik og deltager

    Krav til klinik

    Det forudsættes, at der vejledes i ernæring på veterinærsygeplejerskens arbejdssted, samt at denne vejledning er en del af veterinærsygeplejerskens arbejdsopgaver. Veterinærsygeplejersken skal anvende klinikkens udstyr og journaler i forbindelse med opgaver.

    Krav til deltager

    Der må påregnes en del hjemmearbejde i forbindelse med opgaverne imellem de enkelte moduler (se under emnet "Arbejdsbelastning".

    Klinikkernes journaler skal anvendes i forbindelse med flere af opgaverne.

  • Deltagerantal

    Det maksimale deltagerantal er 24. Uddannelsen gennemføres ved minimum 16 deltagere.

  • Sprog

    Undervisning og undervisningsmaterialet er på engelsk. Case-log, opgaver og eksamen kan gennemføres på svensk, dansk, norsk eller engelsk. Undervisning foregår på engelsk af undervisere fra Danmark, Sverige og Norge, således at spørgsmål kan stilles og besvares på et skandinavisk sprog.

  • Formål

    At give veterinærsygeplejersken kompetencer til selvstændigt at kunne tilrettelægge og varetage vægttabsklinik samt ernæringsrådgivning for raske og syge dyr i samråd med dyrlægen.

  • Hvad lærer man - læringsmål

    Veterinærsygeplejersken vil erhverve kundskaber i bl.a. ernæringsfysiologi, energimetabolisme, næringsstofomsætning, essentielle næringsstoffer og specifikke ernæringsbehov for hund og kat. Kursisten vil lære at huldvurdere, beregne dagligt energibehov afhængig af livsstadie og aktivitet mm., vurdere foderprodukter, tilrettelægge vægttabsprogrammer samt rådgive i forbindelse med nedsat appetit, sygdom og uhensigtsmæssige fodringsrutiner.

    Læringsmål

    Viden
    Efter at have gennemført uddannelsen, skal den studerende kunne:

    • Redegøre for hundens og kattens ernæringsfysiologi, energimetabolisme, næringsstofomsætning
    • Redegøre for essentielle næringsstoffer for hunde og katte
    • Redegøre for hundens og kattens specifikke ernæringsbehov i forskellige livsstadier
    • Redegøre for optimal kropssammensætning for hund og kat og hvorledes denne vurderes
    • Redegøre for særlige ernæringsbehov/forhold i forbindelse med allergi, urolithiasis, mave-tarm lidelser, gigt, nyre- og leverlidelser, overvægt, hyporexi mm.
    • Redegøre for energitildeling i forbindelse med ønsket vægttab

    Fædigheder
    Inden for området Fag Veterinærsygeplejerske i klinisk ernæring skal kursisten kunne:

    • Vurdere hunden og kattens kropssammensætning ved brug af body condition score (BCS) og muscle condition score
    • Beregne idealvægt ud fra BCS
    • Beregne dagligt energibehov afhængig af livsstadie og aktivitetsniveau mm.
    • Estimere om overordnede næringsstofbehov (energi og protein) er dækket med en given diæt
    • Beregne energiindhold i foderprodukter og foderemner (godbidder, supplementer)
    • Omregne indhold af næringsstoffer fra tørstof til as-fed og omvendt i foderprodukter
    • Beregne overvægtsgrad og lave vægttabsplan for en given patient
    • Tilrettelægge og monitorere vægttabsprogrammer samt rådgive i forbindelse med slankekure og beregne optimalt vægttab ud fra BCS
    • Monitorere hvalpe og killingers vækstrate ved brug af vækstkurver og ved behov vurdere og initiere tiltag ved afvigende vækst
    • Vælge, ilægge og soignere næse-svælg sonde og vurdere hvornår og hvilken type sonde, der skal ilægges

    Kompetencer
    Efter kurset skal kursisten kunne:

    • Kommunikere og argumentere evidensbaseret med ejere, foderproducenter og dyrlæger omkring optimal ernæring af hunde og katte
    • Omsætte den opnåede viden til at tilrettelægge fodringsplaner for raske og syge dyr
    • Identificere mulige risikofaktorer for udviklingen af ernæringsrelaterede udfordringer og rådgive omkring disse (f.eks. udviklingen af foderaversion, overvægt, kræsenhed mm.)
    • Reflektere over og ræsonnere sig frem til optimering af fodringsmanagement
    • Rådgive omkring fodring og fodringsrutiner ved patienter med nedsat eller øget appetit, overvægt, sygdom (f.eks. urolithiasis, allergi, enteropati, nefropati og hepatopati mm.)
    • Rådgive omkring ændring af uhensigtsmæssige fodringsrutiner
    • Rådgive omkring kosttilskud til syge og raske dyr.
    • Vurdere foderprodukter ud fra sammensætning og indhold
    • Forholde sig evidens baseret til foderprodukters egnethed til en given patient
    • Identificere dyr hvor kommercielle produkter ikke er egnet og der er behov for henvisning til ernæringsspecialist
    • Strukturere, tilrettelægge og monitorere vægttabsprogrammer baseret på kommercielle diæter
    • Afholde egne vægttabskonsultationer og forløb
    • Rådgive ejere omkring fodring af hvalpe og killinger i vækst og ved behov vurdere og initiere tiltag ved afvigende vækst
    • Vurdere hvornår der er behov for ilæggelse af fodersonde og vurdering af hvilken type fodersonde, der skal ilægges patienten.
  • Arbejdsbelastning

    Antal timer forventet ift. nedenstående:
    Generelt må forventes en del hjemmearbejde imellem modulerne, dels i form af skriftligt arbejde, case-log, læsning af relevant litteratur som forberedelse til næste modul samt praktisk arbejde med det, deltagerne lærer undervejs. Derudover må der forventes forberedelses tid til eksamen.

    Teoretisk forelæsning
    Forberedelse: Hvor meget tid forventes det at der skal bruges til forberedelse?

    Inden modul 1

    • 1,5 time undervisning inkl. intro og Webinar

    Modul 1

    • Forberedelse: 5 timer
    • 11 timers teoretisk undervisning

    Efter modul 1

    • Q&A session: 1 time
    • Opgaver efter modul: 8 timer

    Modul 2

    • Forberedelse: 4 timer
    • 6,5 timers teoretisk undervisning

    Efter modul 2

    • Opgaver efter modul: 4 timer

    Modul 3

    • Forberedelse: 15 timer
    • 14 timers teoretisk undervisning

    Efter modul 3

    • Q&A session: 1 time
    • Opgaver efter modul: 8 timer

    Modul 4

    • Forberedelse: 6 timer
    • 6,5 timers teoretisk undervisning

    Efter modul 4

    • Opgaver efter modul: 4 timer

    Modul 5

    • Forberedelse: 6 timer
    • 13 timers teoretisk undervisning

    Efter modul 5

    • Opgaver efter modul: 8 timer

    Modul 6

    • Forberedelse: 8 timer
    • 14 timers teoretisk undervisning

    Efter modul 6

    • Opgaver efter modul: 8 timer

    Praktik slankeklinik

    • Forberedelse: 2 timer
    • 6 timers undervisning

    Praktik klinisk ernæring

    • Forberedelse: 2 timer
    • 6 timers undervisning

    Praktiske øvelser

    Modul 1

    • Forberedelse: 1 time
    • 4 timers praktiske øvelser

    Modul 3

    • Forberedelse: 1 time
    • 2 timers praktiske øvelser

    Modul 5

    • Forberedelse: 1 time
    • 2 timers praktiske øvelser


    Eksamen
    Hvor meget tid forventes det at der skal bruges til forberedelse til eksamen?

    Det forventes at der beregnes ca. 50 timer til forberedelse til eksamen hvis de løbende opgaver er gennemført og case-log er bestået inden forberedelse til eksamen.

    Der skal løbende skrives case-log. Der gives feedback på case-log og det forventes at denne rettes til og genindsendes for godkendelse. Case-log skal godkendes inden deltageren kan gå op til eksamen.

  • Eksamen

    Her kan du læse om, hvordan eksamensformen er opbygget og hvilke krav, der stilles til bestået eksamination.

    En case-log med 25 cases skal godkendes, inden kursisten kan gå op til eksamen.

    Eksamen består af 2 dele hvoraf hver del varer 1,5 time. Den ene del består af en teoretisk skriftlig eksamen med multiple choice opgaver og skriftlige fri-tekst spørgsmål og beregninger. Den anden del er en praktisk eksamen, der består af flere poster med praktiske og teoretiske opgaver, hvor der roteres mellem posterne.

    Hvad er kravene til bestået eksamen?
    Ved bestået eksamen skal kursisten vise, at de i tilfredsstillende grad kan:

    • Redegøre for hundens og kattens ernæringsfysiologi, energimetabolisme, næringsstofomsætning
    • Redegøre for essentielle næringsstoffer for hunde og katte
    • Redegøre for hundens og kattens specifikke ernæringsbehov i forskellige livsstadier
    • Redegøre for optimal kropssammensætning for hund og kat og hvorledes denne vurderes
    • Redegøre for særlige ernæringsbehov/forhold i forbindelse med allergi, mave-tarm lidelser, urolithiasis, gigt, nyre- og leverlidelser, overvægt, hyporexi mm.
    • Redegøre for energitildeling i forbindelse med ønsket vægttab
    • Vurdere hunden og kattens kropssammensætning ved brug af body condition score (BCS) og muscle condition score
    • Beregne idealvægt ud fra BCS
    • Beregne dagligt energibehov afhængig af livsstadie og aktivitetsniveau mm.
    • Estimere om overordnede næringsstofbehov (energi og protein) er dækket med en given diæt
    • Beregne energiindhold i foderprodukter og foderemner (godbidder, supplementer)
    • Omregne indhold af næringsstoffer fra tørstof til as-fed og omvendt i foderprodukter
    • Beregne overvægtsgrad og lave vægttabsplan for en given patient
    • Tilrettelægge vægttabsprogrammer samt rådgive i forbindelse med slankekure og beregne optimalt vægttab ud fra BCS
    • Monitorere hvalpe og killingers vækstrate ved brug af vækstkurver og ved behov vurdere og initiere tiltag ved afvigende vækst
    • Vælge, ilægge og soignere næse-svælg sonde og vurdere hvornår og hvilken type sonde, der skal ilægges
    • Kommunikere og argumentere evidensbaseret med ejere, foderproducenter og dyrlæger omkring optimal ernæring af hunde og katte
    • Omsætte den opnåede viden til at tilrettelægge fodringsplaner for raske og syge dyr
    • Identificere mulige risikofaktorer for udviklingen af ernæringsrelaterede udfordringer og rådgive omkring disse (f.eks. udviklingen af foderaversion, overvægt, kræsenhed mm.)
    • Reflektere over og ræsonnere sig frem til optimering af fodringsmanagement
    • Rådgive omkring fodring og fodringsrutiner ved patienter med nedsat eller øget appetit, overvægt, sygdom (f.eks. urolithiasis, allergi, enteropati, nefropati og hepatopati mm.)
    • Rådgive omkring kosttilskud til syge og raske dyr
    • Vurdere foderprodukter ud fra sammensætning og indhold
    • Forholde sig evidens baseret til foderprodukters egnethed til en given patient
    • Strukturere, tilrettelægge og monitorere vægttabsprogrammer baseret på kommercielle diæter
    • Afholde egne vægttabskonsultationer
    • Rådgive ejere omkring fodring af hvalpe og killinger i vækst og ved behov vurdere og initiere tiltag ved afvigende vækst
    • Vurdere hvornår der er behov for ilæggelse af fodersonde og vurdering af hvilken type fodersonde, der skal ilægges patienten.
      Den teoretiske og praktiske eksamen vægtes
  • Titel efterfølgende

    Efter gennemført uddannelse, eksamen og godkendelse af case reports, kan kursisterne opnå godkendelse som ”fagveterinærsygeplejerske i klinisk ernæring”. Godkendelsen udstedes af Veterinærsygeplejerskernes Fagforening og Den Danske Dyrlægeforening.

  • Yderligere information

    Kursuskoordinator er Louise Jensen, som kan kontaktes på mail louisejensen@sund.ku.dk

    Yderligere information om uddannelsen kan fås hos Kathrine Stenberg, e-mail: katst@sund.ku.dk og Charlotte Bjørnvad, e-mail: crb@sund.ku.dk

  • Litteratur

    Opdateret litteraturliste vil blive offentliggjort 1 måned før kursus start. Relevante artikler lægges ud på kursus rum på DDD min. 1 måned før afholdelse af moduler.

  • Pris

    Prisen for uddannelsen er 53.000 kr. plus moms. Prisen omfatter omkostninger til undervisning, kursusadministration, kursusmateriale samt frokost og pauseforplejning under kursussamlingerne. Deltagerne skal selv arrangere overnatning og aftenforplejning samt forestå indkøb af lærebøger.

    Depositum på 5.000 kr. plus moms opkræves ved optagelse på uddannelsen. Opkrævning af den resterende del af uddannelsesafgiften vil ske i to lige store rater på hver 24.000 kr. plus moms.

  • Sted

    Fysiske moduler afholdes på Universitetshospitalet for Familiedyr, Dyrlægevej 16, 1870 Frederiksberg. Online moduler afholdes på Zoom.

  • Tilmelding

    Der skal indsendes ansøgning om optagelse på uddannelsen, og der vil blive opkrævet et depositum på 5.000 kr. ved optagelse. Depositummet refunderes ikke ved framelding.

    Ledende chef på kursistens arbejdsplads skal underskrive ansøgningen som ansvarlig for ansøgning om optagelse på uddannelsen.

    Der er ansøgningsfrist den 1. maj 2025.

    Send en mail til DDD Kursus (kursus@ddd.dk), hvis du er interesseret i at søge om optagelse på uddannelsen.

Kontakt

Gert Aagaard van Hauen
Chefkonsulent

Karriere / Kurser / Kompetencer / Netværk

Gert