Gå til sidens indhold
Jobopslag

Attraktiv stilling på Erritsø Dyreklinik for smådyrsdyrlæge med interesse for tænder

Vi forventer, at du har interesse i at blive en vigtig person i vores team, gerne i mange år fremover.

Om jobbet og os

Du skal arbejde på Erritsø Dyreklinik i Fredericia. På klinikken skal du arbejde sammen med tre erfarne dyrlæger, fire erfarne sygeplejersker og en elev. Dine arbejdsområder bliver alment konsultationsarbejde samt en del tandarbejde og afhængig af dine kompetencer også almen kirurgi. Vi har tandrøntgen og desuden fuldt udstyret laboratorium. Vi laver laparoskopiske sterilisationer, alt i bløddelskirurgi og en del knoglekirurgi. Du får mulighed for at høste yderligere erfaring med medicinske udredninger samt øjen- og hudsygdomme, da vi også inden for disse områder har dyrlæger med speciel interesse og uddannelse ansat. Vi forventer, at du har interesse i at blive en vigtig person i vores team, gerne i mange år fremover. Stillingen er på 32-37 timer efter nærmere aftale, og der er pt. 8-skiftet weekendvagt (lørdag og søndag fra kl. 7 til 17), men ingen vagt på hverdage.

Erritsø Dyreklinik er en del af Vestfyns Dyrlæger sammen med Middelfart Dyreklinik og stordyrspraksis. Hele smådyrsteamet er på 7 dyrlæger med dig, 8 veterinærsygeplejersker og en elev. Yderligere har vi en stordyrsgruppe på 4 dyrlæger. Smådyrsdyrlægerne holder møder, hvor cases mm. diskuteres, og i det hele taget er der et tæt samarbejde mellem de to klinikker. Din videre uddannelse vil blive prioriteret højt. Vi vægter også familielivet højt, og vi har åbningstider, der giver god plads til dette.

Om dig

Du har gerne et par års erfaring fra praksis, og du har stor interesse i tandarbejde. Vi ser også gerne, at du har interesse og flair for almene kirurgiske opgaver. Vi vægter tillidsfuld klientkommunikation højt, og du skal have den indlevelsesevne, som dette kræver. Selvfølgelig skal du svinge godt med vores team, og derfor forventer vi, at du har en humoristisk omgangstone og et godt humør.

Om fremtiden

Er du den rette person, og kan du se dig og familien i de skønne omgivelser ved Vestfyn/Trekantsområdet, så er dette det job, som du har ventet på. Du kan udvikle dig i jobbet og blive en vigtig profil for os i mange år frem. For en evt. ægtefælle/partner er der mange jobmuligheder, da vores område er centralt beliggende i landet og inde i en god udvikling.

Ansøgning

Stillingen er med start 1. oktober 2019, med mindre at vi skal vente lidt på den helt rette person. Du skal sende din ansøgning til Christian Leth på cl@vestfyns-dyrlaeger.dk helst inden d. 30. august og senest d. 7. september. 

For yderligere information kontakt da Christian Leth på 40282919 eller Anne Kirk på 29248160.