Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge søges til Billund Dyreklinik

Er du en udadvendt person med bred indsigt i det kliniske felt? Trives du i en tempofyldt hverdag med masser af kundekontakt? Har du lyst til at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab? Så er det måske dig vi søger.

Bredsten-Jelling Dyrlæger og Billund Dyreklinik søger snarest en dyrlæge til vores moderne og veludstyrede klinik i Billund.

Er du en udadvendt person med bred indsigt i det kliniske felt? Trives du i en tempofyldt hverdag med masser af kundekontakt? Har du lyst til at være en del af et stærkt arbejdsfællesskab? Så er det måske dig vi søger.

Stillingen er 28-37 timer og evt. med 8-skiftevagt alt efter kvalifikationer.

Klinikken er en del af en blandet praksis med et meget engageret personale. Der er i praksis tilknyttet 6 dyrlæger, hvoraf 3 udelukkende arbejder i Billund, en fuldtids klinikassistent og en veterinærsygeplejerske også i Billund. Vi er med i Vet Family og anvender Vetvision i det daglige.

Som dyrlæge hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt. Omgangstonen på klinikken er respektfuld og uhøjtidelig, og vores samarbejde er drevet af tillid. Vi stræber efter at skabe en arbejdsplads med høj faglighed og prioriterer efteruddannelse og deltagelse på kurser højt. Der er ligeledes god mulighed for at være med til at præge klinikkens faglige retning.

Vi søger en udadvendt og positiv person, som både har et godt klinisk blik, men også er god til kundekontakt. Du skal være god til at samarbejde i et team, men skal også kunne arbejde selvstændigt.

Dit arbejde vil bestå i konsultationer, medicinsk udredning af patienter, Kirurgi, røntgen diagnostik mm. Vi har på klinikken røntgen, tandrøntgen, tandunit, ultralydsscanner, laser og laboratorium.

Er du interesseret, så send os en ansøgning snarest muligt og senest den 10. august 2020 pr. brev til Bredsten-Jelling Dyrlæger og Billund Dyreklinik, Vejlevej 12, 7182 Bredsten eller på mail.

Vil du høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte dyrlæge Anna Hørlück på 23714812 eller Michael Janns på 20452432.