Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyreklinik nær Aarhus C søger dygtig dyrlæge til nyoprettet stilling

Det er en prioritet hos os, at vi yder en super service til alle vores kunder på smilende og imødekommende vis.

Om jobbet og dyreklinikken:

Ca. 30 timers vagtfri nyoprettet stilling i vores nyligt renoverede “storby”-klinik, der beskæftiger to andre dyrlæger og to veterinærsygeplejersker.

Vi arbejder udelukkende med kæledyr, med hovedvægt på hund og kat - en del kaniner og lidt marsvin.

Vi er Low-stress-handling certificerede, og snart Cat Friendly, og hensynsfuld low-stress håndtering af dyrene er en del af vores DNA.

Det er en prioritet hos os, at vi yder en super service til alle vores kunder på smilende og imødekommende vis.

Vi råder over div. udstyr (røntgen, UL, tandrøntgen/unit), laboratorium med bl.a. abaxis udstyr, desuden adskilte hunde- og katte konsultationer og venteværelser samt operationsafdeling med indlæggelse - primært til ambulant behandling.

Om dig:

Vi forventer, at du:

  • Er interesseret i dyreadfærd, og vil arbejde med udgangspunkt i low-stress principper.
  • Har en vindende personlighed, er positiv og har gode samarbejdsevner.
  • Deltager aktivt i videreudvikling af dyreklinikkens fagområder og kundegrundlag, med udgangspunkt i dyreklinikkens værdier og visioner.

Det vil være dejligt, hvis du:

  • Har rutine og erfaring indenfor kæledyrsfeltet, alternativt en stejl indlæringskurve, da jobbet indbefatter selvstændigt virke og ansvar.
  • Har eksisterende kompetencer/interesseområder, der kan bruges i klinikken.

Vi kan tilbyde dig:

  • En varieret og til tider travl arbejdsdag, på en dyreklinik i udvikling, hvor vi kan lide at have det rart og sjovt med hinanden i en uformel tone.
  • Videreudvikling af dig som dyrlæge.
  • Attraktive arbejdstider.
  • Struktureret arbejdsdag, med respekt for work/life balance.
  • Løn og pension efter overenskomst og kvalifikationer.
  • Snarlig tiltrædelse.

Motiverede ansøgninger modtages snarest mulig - tests og samtaler afholdes løbende, og der ansættes, når den rette er fundet.

Ansættelsesproceduren består af en personlighedstest og samtaler.

Ansøgningen stiles til dyrlæge Camilla Agger, og sendes til byensdyreklinik@gmail.com 

eller kan afleveres personligt på Byens dyreklinik, Rosenvangs Allé 2, 8260 Viby J.