Vi er en mellemstor klinik beliggende på en central placering i Hørsholm. Du bliver en del teamet, som består af fire dyrlæger, to VSP’er, tre veterinærstuderende samt en bogholder og vicevært.
Vores motto er: "Vi må ikke glemme hyggen"! Godt humør og gensidig respekt er et must for at arbejde hos os, da vi lægger vægt på trivsel og et godt arbejdsmiljø.
Uddannelse og udstyr er noget vi tager seriøst…
Vi forventer, at du har lidt eller nogen erfaring fra praksis, og at du har interesse og ambitioner indenfor intern medicin. Det er ikke så afgørende, hvor mange års erfaring du kommer med, men vi vil gerne, at du er klar på selv at tage ansvar i forhold til udvikling af dine kompetencer og faglighed.
Hos os prioriterer vi efteruddannelse som en del af klinikkens faglige udvikling. Det gælder både eksterne og interne kurser, som vi jævnligt investerer i. Derudover har vi den holdning, at udstyr ikke er noget, vi går ned på. Vi optimerer løbende både i forhold til arbejdsforhold og udstyr. Klinikken er udstyret med fuldt laboratorie, direkte røntgen, tandrøntgen og ultralydsscanner. Operationsstuen er nyrenoveret og har to operationslejer.
Jobbet
I forbindelse med din ansættelse udarbejder vi i fællesskab en udviklingsplan, så vi er sikre på, at du udvikler dig både fagligt og personligt. I forbindelse med din opstart vil du blive introduceret til vores arbejdsgange, journalsystem og rutiner. Derudover vil du gradvist komme til at lære vores mange loyale klienter at kende igennem konsultationer og udredninger. Vi oplever, at rigtigt mange af vores klienter er klar til at følge vores råd og anbefalinger til både forebyggelse og behandlinger, hvilket er fagligt motiverende.
Vi tilbyder:
- Attraktive arbejdstider (37 t.)
- Frokostordning
- Ingen vagtforpligtelse
- Gratis foder til din hund og/eller kat
- Løn efter kvalifikationer.
Send din ansøgning allerede i dag!
Stillingen ønskes besat snarest muligt. VetFamily hjælper Dyrlægehuset Hørsholm med rekrutteringen, så du må gerne sende dit CV til vbjob@vetfamily.dk. Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du yderligere spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til indehaver Lone Samsøe på tlf. 4576 6663.