Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge søges til praksis i Odense

Vil du være del af en dyreklinik, hvor vi vender det hele lidt på hovedet og fokuserer på kæledyret og den gode oplevelse – frem for diagnosen? Hvor du får plads til at udvikle dig – både for at motivere dig og for at give den bedste behandling – så efteruddannelse er en naturlig del af dit arbejde? Og hvor der er sparring og fællesskab med dygtige kolleger i et stærkt team?

FAVNA Dalum Dyreklinik søger en dygtig og ambitiøs dyrlæge til vores klinik i Odense.

Du har

  • Ideelt mindst 3-års erfaring fra smådyrspraksis.
  • Gerne erfaring med tandbehandlinger, ultralydsscanninger og udredning af internt medicinske patienter – men det er ikke et must.
  • En nysgerrig tilgang til dyrlægefaget og er naturligvis stærkt funderet fagligt. Du har lyst til at lære mere og udvikle dig i et team af engagerede kolleger, der alle har en stærk rolle i, at klinikken er et rart sted at komme.
  • Lyst til at finde den bedste måde at være dyrlæge på. Du er ikke gift med ”vi plejer”, men har lyst til at finde på nye måder at gøre tingene, og lyst til at udfordre og udfordres i hverdagen.

Du får

Vi er et stærkt team af dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der alle sætter den gode oplevelse for kæledyret og ejeren først. Og vi er ikke bange for at gøre tingene anderledes for at give den bedste behandling.

Vi går naturligvis aldrig på kompromis med vores faglighed. Men hos os er kæledyret mere end en diagnose, og vi sætter os altid i ejerens sted.

Faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen for alle medarbejdere, så vi kan bruge hinanden. Alle byder ind og vil gerne sparre. For at holde os på tæerne, får du også rig mulighed for individuel videreuddannelse.

FAVNA Dalum dyreklinik er selvfølgelig en veludstyret klinik med alt i moderne udstyr. Klinikken står desuden overfor en total renovering i foråret 2022.

Vi tilbyder attraktive arbejdstider og ingen vagter.

Det praktiske

Stillingen er på 30-37 timer pr. uge.
Ansøgningsfrist: 15. november 2021.
Ansættelse pr. 1. januar 2022.

Er det dig, vi mangler?

Vil du vide mere om stillingen? Kontakt Simon Vølund på Simon.voelund@favna.dk eller (+45) 6170 0834

Send din ansøgning til dyrlæge Simon Vølund på Simon.voelund@favna.dk

Vi modtager udelukkende ansøgninger pr. mail.