Gå til sidens indhold
Jobopslag

Dyrlæge søges til Galten og Ry Dyreklinik - en del af VetGruppen

På klinikken har vi stor fokus på personalets faglige og personlige udvikling, og vi ønsker medarbejdere der er fagligt nysgerrige, og som vil udfordres fagligt gennem efteruddannelse.

Vi søger en dyrlæge til vores klinikker i Galten og Ry – meget gerne med erfaring fra familiedyrspraksis og med lyst til faglig udvikling. Klinikkerne ligger ca. 20 km fra Århus og tæt på Søhøjlandets smukke natur.

Stillingen er en fastansættelse med 30-37 timer ugentlig, hvor timeantallet kan tilpasses dine ønsker. Der er ingen vagter. Du bliver en del af vores team på 3 dyrlæger, 3 veterinærsygeplejersker, 2 VSP-elever og en klinikassistent.

Klinikken fungerer som almen smådyrspraksis. Vi råder over direkte digital røntgen, digital tandrøntgen, UL-scanner og Idexx in-house laboratorie. Vi har et stigende antal tandpatienter, så interesse inden for det område vil være en fordel.

På klinikken har vi stor fokus på personalets faglige og personlige udvikling, og vi ønsker medarbejdere, der er fagligt nysgerrige, og som vil udfordres fagligt gennem efteruddannelse.

Vi forventer, at du er:

  • Uddannet dyrlæge
  • Fleksibel og løsningsorienteret
  • Interesseret i at udvikle og praktisere dine faglige færdigheder
  • Gerne erfaring, men det er ikke et krav.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et stærkt socialt fælleskab
  • En spændende arbejdsplads i stor udvikling
  • Mulighed for at kunne påvirke dit eget arbejde
  • Individuelle efteruddannelsesplaner.

VetGruppen er en dansk kæde af pt. 36 dyreklinikker. Vi ønsker at give vores kunder den nære kontakt, som forbindes med den lokale dyrlæge samtidig med, at vi kan tilbyde de specialiserede behandlingstilbud som forbindes med et moderne dyrehospital. For dig som kommende medarbejder kan VetGruppen tilbyde rig mulighed for faglig og personlig udvikling under ordnede forhold. VetGruppens egen efteruddannelsesafdeling, CampusVET, faciliterer bl.a. praktiske kurser med anerkendte forelæsere i emner efterspurgt af medarbejderne. Vi tror på, at et stærkt socialt kollegaskab er væsentligt for en god og velfungerende hverdag.

Send din ansøgning til turi.galten@vetgruppen.dk. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Samtaler afholdes løbende i perioden, men sidste ansøgningsfrist er 20. marts 2022.

Har du spørgsmål til stillingen kan vi i dagtimerne træffes på klinikkens hovednummer 8694 3080 og week-end/aften kan du kontakte Ryan Thomsen 4190 5280 eller Turi Cramers 2211 0433.