Hos Østerbro Dyreklinik søger vi en dyrlæge, der har lyst til en hverdag, hvor kirurgi fylder en væsentlig del af arbejdet.
Vi forestiller os, at du allerede har erfaring med almindelig bløddelskirurgi og føler dig tryg ved de mest almindelige operationer. Har du også erfaring med tandbehandling og lettere tandkirurgi, er det en fordel – men ikke et krav.
Kirurgi vil være en væsentlig del af din arbejdsdag. Der vil desuden være enkelte konsultationer, som giver variation i hverdagen og mulighed for at følge dine patienter gennem hele behandlingsforløbet.
Hvem er vi?
Østerbro Dyreklinik er en moderne smådyrsklinik med en stor afdeling på Strandboulevarden og en hyggelig mindre filial på Jagtvej.
For to år siden flyttede vi ind i nyindrettede lokaler, hvor vi har skabt nogle fantastiske rammer for både patienter og medarbejdere.
Vi råder blandt andet over:
- Tre lækre operationsstuer, der arbejder tæt sammen i den daglige drift
- digitalt røntgen
- eget laboratorium
- moderne udstyr, der giver de bedste muligheder for et højt fagligt niveau
Vores team består af:
- 7 dygtige dyrlægekollegaer
- 4 kompetente og hjælpsomme veterinærsygeplejersker
- 1 fantastisk veterinærsygeplejerskeelev
- flere søde dyrlægestuderende
Det vigtigste for os er dog ikke bygningen eller udstyret – men de mennesker, der arbejder her.
Vi hjælper hinanden, sparrer om faglige problemstillinger og sætter pris på en hverdag med højt humør, gensidig respekt og plads til både faglig udvikling og spørgsmål.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring med almindelig bløddelskirurgi
- har lyst til, at kirurgi bliver en væsentlig del af din hverdag
- trives med både operationer og de konsultationer, der naturligt følger med
- arbejder selvstændigt, men samtidig nyder at være en del af et engageret team
- har fokus på høj faglig kvalitet og god kommunikation
Erfaring med tandbehandling og tandekstraktioner er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
- en fast stilling
- mulighed for både fuldtid og deltid (alt efter hvad der passer bedst ind i dit liv)
- en arbejdsplads med moderne, lyse lokaler og tre samarbejdende operationsstuer, der kører det meste af dagen
- et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for sparring
- mulighed for fortsat faglig udvikling
- en varieret hverdag med et stort kirurgisk fokus
Arbejdstiden ligger primært i dagtimerne på hverdage samt hver 5.-6. lørdag kl. 9.00-13.00.
Kunne det være dig?
Så send gerne et par ord om dig selv og dit CV til:
Lisbeth Egtved Larsen
Dyrlæge
📧 lisbeth@osterbrodyreklinik.dk
Ansøgningsfrist er 1. august, men send meget gerne din ansøgning allerede i dag.
Starttidspunkt: Omkring 1.9 - Vi venter gerne på den rette.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kollega.
Vi glæder os til at høre fra dig.